Velstandspartiet - Jorden Frihed Kundskab

DSB og De Røde Skilte

15. juni 2022

af Lene Bang

Kære Henrik Schibsbye og Flemming Jensen,

DSB og De Røde Skilte

Tak for svaret omkring de røde skilte på vinduerne i togene. Jeg forstår dog stadig ikke, at de skulle være nødvendige. Jeg finder dem grænseoverskridende og intimiderende. Skal det virkelig være sådan, at man ikke kan bevæge sig rundt i det offentlige rum, uden at blive ”opdraget” som en 5 årig. Tage hensyn – har vi et problem her? Er der nogen, der ikke tager hensyn? Hvem dikterer, hvad det vil sige at vise hensyn? Jeg går ud fra, at det er staten, som i coronatiden dikterede, at det at gå med masker var det samme, som at vise hensyn. Hvilket på intet tidspunkt har været rigtigt, da masker ingen effekt har på smittespredning, hvilket flere undersøgelser har vist, men de har en ”opdragende” effekt. Sådan kan man få alting til at passe til det ønskede formål.

Formålet er, at skræmme befolkningen til underkastelse. Det har vi tydeligt set under coronaen. Vi skulle ”passe på” vores gamle bedstemor ved at vaccinere børnene, som absolut ingen glæde havde af vaccinen, men nu må leve med de mange kendte og ukendte langtidsbivirkninger, heriblandt død.

Det er ikke uskyldige skilte, det er en slags ”opdragelse” af befolkningen. Vi skal vænne os til hele tiden at få at vide, hvad vi skal gøre af en overstatslig ”mor”, der udstikker regler ligesom i Nordkorea, hvor systemet hele tiden opdrager på folket. Folket skal så bare underkaste sig og finde sig i det, fordi det handler om at ”passe på” hinanden. Folk vil gerne passe på hinanden, men folks venlighed bliver udnyttet til at få dem til at underkaste sig en eller anden underlig samfundsnorm. Det er en kedelig og uhyggelig tendens, som vi har set under hele coronatiden. Ubehagelig envejskommunikation fra en usynlig afsender. Ligesom højttalere, som dikterer ordrer ud over folket. Som i en dystopisk film om et sært overvågnings- og kontrolsamfund.

Synes I selv, at det er rart, hele tiden at få fortalt, hvordan man som et voksent menneske skal opføre sig i toget? Tror I selv, at jeres skiltning gør en forskel? Tror I, at en eventuel voldsmand, som er i gang med at overfalde en sagesløs passager, lige vil læse skiltet – det skal jo så være det rigtige skilt, der passer til den person, han er ved at overfalde (en mand eller en kvinde) og tænke, nåår ja, vi skal jo tage hensyn, og derpå opgive sit forehavende? Kun hvis dette skete, ville skiltet give mening.

Indtil da, er det bare et kæmpe irritationsmoment som viser, hvordan vi bliver mistænkeliggjort og behandlet som idioter, der ikke kan tænke selv, og groomet hen til det næste påbud, som kan handle om – gud ved hvad man kan finde på, under påskud af en eller anden virus. Plus endnu et kæmpe spild af skatteborgernes kroner.

Lene BangHvis I laver en kundeundersøgelse kender jeg mange, som deler min mening. Jeg har klaget til Ankenævnet over dette misbrug af borgernes penge og denne ubehagelige intimidering af passagererne.

Med venlig hilsen
Lene Bang

Støt demokratiet med en VælgerErklæring til
VelstandsPartiet - Jorden Frihed Kundskab

Medlemskab
Standard: 300,- kr. pr. halvår eller 50,- pr. måned.
Minimum: 150,- kr. pr. halvår eller 25,- pr. måned (studerende, arbejdsløse og pensionister m.fl.).

 

Donation - VelstandsPartiet
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Donation - Vakstidende
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Ønskes hjælp til at afgive en vælgererklæring så kontakt gerne Kristian Larsen - bestyrelsen,
mob: +45 55219923, email: kristian.larsen@jfk21.dk
eller se vores vejledning

Hovedkontor
Nørre Allé 22A, 1.sal
8000 Aarhus C
E-mail: info@jfk21.dk
/ nyemedlemmer@jfk21.dk
Tlf.: +45 5252 7801

Regionalkontor - Aarhus
Bindingsværket, Nørre Allé 22a
Baghuset, 1. sal, 8000 Aarhus C
Fredage kl. 17:00-21:00
E-mail: aarhus@jfk21.dk
Tlf.: +45 9180 4106

Regionalkontor - Hadsund
Storegade 39
9560 Hadsund
Åben efter aftale
E-mail: hadsund@jfk21.dk
Tlf.: +45 2070 1003

 
--
Forward this message

powered by phpList 3.6.14, © phpList ltd