- af Lene Bang
Hej Troels Lund Poulsen,
Har du iværksat et angreb på landets befolkning, som du vil tvinge til noget, vi ikke har lyst til? Jeg kan ikke mindes, hvornår vi har indgået sådan en aftale med dig.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-04-20-regeringen-klar-til-at-tvinge-folk-til-to-aars-vaernepligt
Men husk lige Fredsvagten, som du dagligt passerer. Tror du, de har stået der dag ud og dag ind i 22 år for sjov?
https://fredsvagt.dk/off/dokumenter/Nyhedsbrev_69.pdf
Fredsvagten betyder noget for os danskere, som normalt er et fredsommeligt folkefærd. Hvis du har glemt det, så gå ned og spørg dem, hvorfor fred starter med, at man selv ønsker og fremmer freden.
Pludselig er der kommet en uhyggelig krigsretorik og et helt uhørt skønmaleri af ”forsvaret”, som nok hurtigt skal komme på hitlisten over skræmmenarrativer nu, hvor det meste af befolkningen har gennemskuet klimaløgnen. Der skal jo hele tiden nye grunde til at plyndre os i skat.
I betragtning af, hvor meget man hylder FN's verdensmål, hvor nr. 16 er: Fred, retfærdighed og stærke institutioner, er det besynderligt, at ordet fred er blevet et fyord, som ikke optræder i de politiske partier eller på våbenmessen i Fredericia, som man kalder en folkefest:
https://danmarkc.tv/action-24-imorgen-gaar-det-loes-kaempe-forsvarsmesse-aabner-fredag/
Her kan man gå rundt og muntre sig med at se på alverdens aflivningsmaskinel, for våben er jo noget, man bruger til at slå folk ihjel med. Krigsretorikken er kørt i stilling som en fantastisk oplevelse for hele familien. Samtidig kan børnene vænne sig til tanken om at blive tvunget to år i trøjen og evt. sendt ud på slagmarken, hvor de kan risikere liv og lemmer. Men der er dog trods alt nogen, som synes at forsvarsmessen er ubehagelig:
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/forsvarsmesse-moedes-af-pacifister-jeg-synes-den-er-ubehagelig-se-paa
Skal jeg absolut vælge en messe i Fredericia, vil jeg til enhver tid foretrække denne:
https://www.kloakmessen.dk/
På fredag er det Store Bededag, som vi fik stjålet, så pengene kunne gå til mere krig. Lad og gøre den til Store Fredsdag med kærlighed og fredsarrangementer som f.eks. denne i Aarhus:
Søren Ellegaard skriver:
"Jeg glæder mig så meget til Store Bededag, der kommer så mange gode mennesker som synger og taler til Hjerteligheden og Freden i os alle. Og det er da for vildt at Alex kommer og synger for os.
Ja, det er ham med ''Hvad nu hvis'' og ''So beautiful''"
https://www.facebook.com/groups/998275677317026/permalink/1776082849536301/
Jeg forventer en undskyldning og et snarligt dementi af, at danskere bliver truet af vores egne folkevalgte, samt at man, i menneskehedens tjeneste, straks indleder FREDSFORHANDLINGER.
Med venlig hilsen,
Lene Bang
|