|
- af Lene Bang
Det virker som om, at der er et politisk ønske om at fjerne børn fra deres forældre i disse tider, hvor mørket ønsker kaos og splittelse. Derfor er det meget vigtigt, at forældre i skilsmissesager ikke hænger hinanden ud overfor myndighederne. Hvis den ene part stemples som ustabil og nægtes retten til samvær, er der kun en til at sikre barnet mod at blive bortadopteret til vildt fremmede eller tvangsflyttet til et børnehjem, hvor det kan risikere at lide overlast. Og en enkelt forældre står svagt, hvis vedkommende bliver syg/udnævnt til psykopat eller folkefjende, eller på anden måde bliver ”taget ud”.
Så hvis man vil sit barn det bedste, så er man nødt til, i hvert fald overfor myndighederne, at støtte op om hinanden 100% og løse problemerne privat.
Blodets bånd binder børn og forældre sammen, derfor må man respektere og støtte op om samværet med den anden forælder (selvom der naturligvis findes voldspsykopater). I de allerfleste tilfælde vil forældre deres børn det bedste, og her er det respektfuldt at træde et skridt tilbage og støtte op om samværet mellem den anden forælder og barnet selvom du måske selv må sluge nogle kameler.
 Der er helt sikkert gode mennesker ansat i landets familieretshuse, men hvad skal de tro, hvis den ene part svines til og anklages for psykisk eller fysisk vold. Hvis man vil sit barn det bedste, er man nødt til at holde sammen udadtil. Hvis statan skal indover, risikerer man en tvangsfjernelse.
Og på et eller andet tidspunkt, var I jo også glade for hinanden.
Med venlig hilsen
Lene Bang
Læs også gerne artiklen fra marts 2020 af Advokat Lotte Bliddal som er provokeret efter statsministerens udmelding om at tvangsfjerne 50.000 børn fra deres forældre:
https://dbrs.dk/debat/advokat-lotte-bliddal-statsministerens-tale-om-flere-tvangsfjernelser-har-i-den-grad-provokeret-mig
|
