Velstandspartiet - Jorden Frihed Kundskab

eID - Nej tak!

- af Lene Bang

sendt i går

DigitaliseringsStyrelsenKære Adam Lebech,

Tak for din e-mail. Skal jeg forstå det sådan, at man garanterer, at identitetstegnebogen ikke kan hackes og lukkes ned, eller sælges,
https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/nyt-sikkerhedshul-i-mitid-afsløret-sådan-påvirker-det-dig/ar-BB1kryzt, som det skete for ”kartoffelmanden” ?

Når I nu udvikler nye frivillige systemer, udvikler I så også reelle alternativer til dem, som ikke vil have,eller ikke kan få eID? Du forholder dig ikke til min dokumentation omkring hvor mikroskopisk menneskeskabt CO2 i virkeligheden er, men kører med på den store løgn om menneskeskabte klimaforandringer. Her savner jeg en kommentar fra dig.

Lene BangDu forholder dig heller ikke til min bekymring over, at det er "det største vi skal i gang med siden MitID." Jeg mindes ikke at have stemt om, at vi skal være i front, når det gælder digitalisering, som både kan bruges og misbruges af systemet eller andre.

Jeg ser frem til et svar
Lene Bang

-------

Fra: Christine Holmgreen Mejling <chhom@digst.dk>
Date: tirs. 2. apr. 2024 kl. 15.18
Subject: SV: eID - Nej tak
To: Lene Bang <lenebanglyngby@gmail.com>
Cc: Maja Friis Henriksen <mahen@digst.dk>, Adam Møller Kretz <adakre@digst.dk>

Kære Lene Bang

På vegne af Adam Lebech sendes vedhæftet brev.
Mvh. Christine

Med venlig hilsen
Christine Holmgreen Mejling
Direktionssekretær
T   4038 7493
E   chhom@digst.dk

tekst af vedhæftet brev/pdf

Kære Lene Bang

Tak for din e-mail. I Digitaliseringsstyrelsen arbejder vi med at udvikle digitale løsninger, som stilles til rådighed for brugerne i Danmark. Når vi udvikler nye systemer, er det en vigtig opgave for os at sikre, at systemerne er både brugervenlige samt overholder alle regler om sikkerhed og databeskyttelse.

I din mail udtrykker du bekymring for sikkerhed og tvang. Den kommende identitetstegnebog bliver, som beskrevet i EU-lovgivningen om tegnebogen, en frivillig løsning. Borgerne kan vælge at benytte den, hvis de finder det hensigtsmæssigt.

Faktisk er identitetstegnebogens arkitektur sådan, at den understøtter anonymitet og dataminimering. Det giver brugeren fuld kontrol over, hvilke data der deles med andre.

Med venlig hilsen
Adam Lebech
Vicedirektør

-------

Fra: Lene Bang <lenebanglyngby@gmail.com>
Sendt: 13. marts 2024 17:06
Til: Christine Holmgreen Mejling <chhom@digst.dk>
Emne: eID - Nej tak

Hej Adam Lebech, Digitaliseringsstyrelsen,

https://www.msn.com/da-dk/nyheder/other/f%C3%B8rst-var-det-mitid-nu-er-eid-p%C3%A5-vej-til-danskerne/ar-BB1jNXlX

Hvor vover du at nævne Coronapasset i din anprisning af eID. Det mest uhyggelige og grænseoverskridende ”pas”, der fik os danskere ned med nakken og opsplittet i dem og os. Tanken om, at man behøver et ”pas”, hvor sikkerheden er på ”højde” med MitID for at bevæge sig rundt i sit eget land, er mildest talt uhyggelig.

Du kalder det "det største vi skal i gang med siden MitID." Hvem er vi? For det er hverken mig eller masser af andre mennesker, som har fattet, hvor vi er på vej hen.

Selvfølgelig vil det i første omgang blive kørt ind med hvor nemt det er, og ”frivillighed”, men efterhånden vil det blive mere og mere vanskeligt ikke at have det. Ligesom med det ulovlige MitID, som kan ”gå ned” når som helst, blive hacket, solgt til udlandet, eller benyttet som politisk pressionsmiddel.

Her får du lige min mail, som jeg har sendt til digitaliseringsministeren:
 
Kære Marie Bjerre,

Jeg har hørt dig i podcasten Digitaliser eller Dø, hvor du udtrykker din grænseløse begejstring for digitaliseringen, som du mener, vil revolutionere den måde vi arbejder på f.eks. indenfor grøn omstilling og sundhed.

https://podcast.seges.dk/2024/02/02/digitaliser-eller-doe-vol-12-marie-bjerre-digitaliseringsminister/

Jeg håber, at du er opmærksom på, at hele idéen om grøn omstilling, som er baseret på tanken om, at menneskeskabt CO2 er årsagen til klimaforandringer og som alle forventes at bakke op om og man derfor tvinges til at acceptere som værende sandhed, ikke har bund i virkeligheden.

https://links.jfk21.dk/klima

Det er foruroligende, at du som tidligere klimaminister ikke har sat dig mere ind i de faktiske forhold, men styrer med hård hånd lige imod en total omstyrtning af vores samfund, som vi aldrig har bedt om. Betegnelsen grøn omstilling og idéen om, at man skal nå ambitiøse klimamål, bruges politisk til en enorm fattiggørelse og indskrænkning af den enkeltes frihed, som f.eks. at vi skal bo i 15 minutters byer:

https://links.jfk21.dk/15minbyer

Du siger, at mange ikke bruger kontanter mere – det er da klart, da man politisk gør alt for at udfase kontanter. Både ved at fjerne tusindkronesedlen og ved at nedlægge kontantautomater. Men det virker selvmodsigende, når beredskabsstyrelsen anbefaler, at man altid har nogle kontanter i tilfælde af en nødsituation eller når (jeg skriver ikke engang hvis) MitID bliver hacket, som det jævnligt sker, eller hvis man ikke ønsker - eller er blevet nægtet at få MitID eller hvis man ikke ønsker at blive konstant overvåget ved at have en smartphone.

https://beredskab.dk/bliv-klogere/klar-dig-selv-i-72-timer/

Når kontanter udfases tvinges vi over på MitID, som er ulovligt, da tredjemand kan gå ind og blande sig, som vi så, da kartoffelmanden fik lukket sit MitID oveni sin straf for at demonstrere ved at smide kartofler på vejen. Sådan blev MitID brugt som et våben mod en demonstrant og sådan kan man lukke munden på andre, som er utilfredse med den måde, magten udøves på – forhold som man troede kun fandt sted i totalitærstater, som vi IKKE ønsker at sammenligne os med.

https://links.jfk21.dk/digitalid

Du taler om digitalisering indenfor sundhed. Vi så et grelt eksempel på misbrug af digitalisering fra statens side overfor befolkningen under corona, hvor man blev tvunget til at have et coronapas for at deltage i samfundet. Sundhed er et ord, som på Orwellsk vis bliver misbrugt til at betyde medicinsk status, og her benyttede man AI til at scanne hvor mange af medicinalindustriens produkter, man havde fået injiceret i sin krop.

Et gennemdigitaliseret samfund er grundlaget for at skabe en fængselsplanet som vi ser det i Kina, hvor ansigtscanning kontrollerer og registrerer ALT, hvad folk (slaverne) foretager sig. Vi er godt på vej her i Danmark med vores Race to Zero: You will own nothing, have no privacy and be happy. Du siger, at du er optaget af, at vi får alle med på den digitale rejse. Det ringer nogle alarmklokker.

https://links.jfk21.dk/wef

Det lyder så godt med grøn omstilling, men det er et trylleord, som gør at vi skal finde os i, at vores marker bliver plastret til med sorte solceller og vindmøller, som forurener og ødelægger landskabet for dyr og mennesker, skove bliver fældet og store sultne dyr bliver sat ud, så man ikke længere tør gå der. Olien gøres til syndebuk, bilkørsel og dermed fri bevægelighed udskammes og vanskeliggøres. Men at olie skulle være et fossilt brændstof er ikke i overensstemmelse med sandheden, hvilket får hele klimahistorien til at kollapse mens vi tvinges til at at basere vores energiforsyning på ustabile strømkilder afhængig af vind og vejr.

https://links.jfk21.dk/fossilfuel

Baseret på løgnen om, at der er for meget CO2 i luften, tvinges vi til at betale til milliarddyre Anders And-lignende fantasiprojekter som at fange og begrave CO2, mens vi rigtige mennesker skal finde os i, at vores land gøres til et fattigt uland, hvor der ikke er råd til noget. Imens sørger resten af verden for CO2 niveauet, mens de nyder godt af billig strøm og eksporterer kul til Europa:

https://t.me/realwideawakemedia/2050

Jeg savner respekt for, at mennesker er forskellige og har forskellige behov. Vores samfund kan let udvikle sig i diktatorisk retning, når ”one size fits all” presses ned over hovedet på os ligesom de ”rigtige” meninger om krig, klima og corona, som vi stopfodres med i TV. Det er uholdbart, når Overdanmark træffer beslutninger uden at inddrage befolkningen. Vi tvinges til at skulle acceptere klimanarrativet, og det handler kun om, hvor lidt vi (og dyrene) udleder og på ingen måde om kærlighed til hverken mennesker eller dyr. F.eks. i Seges rapport om klimavirkemidler, hvor dyrene behandles som maskiner, når man vil tilsætte det tvivlsomme tilsætningsstof Bovaer, som består af nitrat og en biobaseret alkohol i foderet.

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/13741694/regeringens-klimafix
-risikerer-at-ga-ud-over-koerne?publisherId=11749177&lang=da

https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/public/7/e/1/
seges_innovation_rapport_klimavirkemidler_sep_2023.pdf

Det er et mærkeligt land at give videre til vores børn og børnebørn, hvor der er fattigdom og grænseoverskridende kontrol af den enkelte baseret på en kæmpe løgn. Digitalisering kan bruges til at lette hverdagen, men også til at indføre et meget ufrit samfund, hvor alle er i digitalt fængsel. Jeg håber, du vil søge sandheden og forsvare vores frihed, så vi ikke skal dø, hvis vi vælger det digitale fra, som din podcast antyder.

Med venlig hilsen
Lene Bang

Støt demokratiet med en VælgerErklæring til
VelstandsPartiet - Jorden Frihed Kundskab

Medlemskab
Standard: 300,- kr. pr. halvår eller 50,- pr. måned.
Minimum: 150,- kr. pr. halvår eller 25,- pr. måned (studerende, arbejdsløse og pensionister m.fl.).

 

Donation - VelstandsPartiet
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Donation - Vakstidende
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Ønskes hjælp til at afgive en vælgererklæring så kontakt gerne Kristian Larsen - bestyrelsen,
mob: +45 55219923, email: kristian.larsen@jfk21.dk
eller se vores vejledning

Hovedkontor
Nørre Allé 22A, 1.sal
8000 Aarhus C
E-mail: info@jfk21.dk
/ nyemedlemmer@jfk21.dk
Tlf.: +45 5252 7801

Regionalkontor - Aarhus
Bindingsværket, Nørre Allé 22a
Baghuset, 1. sal, 8000 Aarhus C
Fredage kl. 17:00-21:00
E-mail: aarhus@jfk21.dk
Tlf.: +45 9180 4106

Regionalkontor - Hadsund
Storegade 39
9560 Hadsund
Åben efter aftale
E-mail: hadsund@jfk21.dk
Tlf.: +45 2070 1003

 
--
Forward this message

powered by phpList 3.6.14, © phpList ltd