En Molbohistorie

- af Lene Bang

En dag kom der en ond trold til landsbyen, hvor molboerne boede. Den tog magten over dem og brugte sin sorte trolddomskunst til at forhekse dem, så de til sidst ikke vidste, hvad der var op eller ned, smukt eller grimt, rigtigt eller forkert. Trolden lærte dem, at Gud havde vigepligt og skræmte dem med en historie om, at luften var giftig og at det var deres skyld, fordi de trak vejret og spiste mad. Derfor skulle de brandbeskattes, og gøre ham til konge. Trolden ansatte nogle af molboerne til at holde styr på de andre, så de ikke gjorde for meget vrøvl.

Der var dog enkelte molboer, som ikke troede på trolden. De forsøgte at råbe andre op, men de andre molboer syntes ikke, at man måtte kritisere trolden, som jo også gav dem en god løn, derfor blev de anklaget for mis- og disinformation, for trolden havde arrangeret det så snedigt, at dens tiltag var ”frivillige”. Den nævnte bare ikke, at der ikke var nogen alternativer.

Efterhånden vågnede flere op af forhekselsen og begyndte at synes, at det var mærkeligt, at der skulle betales så mange penge til trolden på grund af, at vejret forandrer sig, som det altid har gjort. De blev skældt ud, fik buksevand og nogle blev endda lagt på hjul og stejle. Så blev de bange og holdt op med at tale om det med de andre molboer.

En dag kom der et uskyldigt barn til byen, som på et møde på byens torv, af sine lungers fulde kraft råbte: JO MERE CO2 DESTO BEDRE, FOR MENNESKER, DYR OG NATUR LEVER AF CO2, DERFOR SPRØJTER MAN CO2 IND I DRIVHUSENE FOR AT FÅ PLANTER TIL AT GRO.

Nogle af dem, som var betalt af trolden, ville give barnet smæk, men det var for sent, for nu havde molboerne hørt det og var blevet udfriet af forhekselsen. De smed trolden og dens købte håndlangere ud af byen med fuld musik og rev alle deres grimme vindmøller og solceller ned og tog deres dejlige land tilbage.

Med venlig hilsen
Lene Bang