- af Lene Bang
 Vrede landmænd i hele Europa blokerer trafikken og sætter samfundet i stå. Hvilken effekt har det på krigen mod globalisterne og for menneskeheden? Ingen mad på bordet, som præcis er globalisternes ønske. Globalisterne gnider sig i hænderne over, at vi fører krigen mod os selv, men ikke kan se det.
Skytset skal rettes mod fjenden, Klaus Schwabs dæmoniske magtelite. Deres tilholdssteder bør blokeres, magtens udøvere, deres håndlangere og betalte medløbere bør smage folkets sure opstød. Bloker alle, der er syltet ind i WEF og WHO. Firmaer og enkeltpersoner trænger til at få smidt et vognlæs møg ud foran deres domiciler med besked om, at det bliver fjernet den dag, de melder sig ud af den grimme klub.
Det er fint med handling, men der skal være en klog taktik. Det nytter ikke noget, at det giver bagslag. Og så skal målet defineres. Hvad er det, man kæmper for? Her må man fastholde, at det er det falske klimanarrativ, som åbner for en kæmpe strøm af overgreb mod befolkningen i klimaets navn.
Så længe man ikke kan se det, er der forvirring og man roder sig ud i modstridende forklaringer, når man bliver udspurgt af skarpe journalister. Er det restriktioner i landbruget, øget beskatning, begrænsning af den frie bevægelighed, tvungen brug af ”grøn” energi, at landskabet plastres til med solceller og vindmøller? Det hele bunder i deres våben, det falske narrativ: menneskeskabt CO2 får kloden til at koge og vi kan ændre det med restriktioner og beskatning.
 Vi kommer ingen vegne før folk forstår, at vi kan ændre rigtig meget på miljøet, men vores gøren og laden absolut intet har at gøre med klimaet, hvor langt større kræfter er i spil. Kræfter, som vi ikke må tale om.
Lene Bang
|
