Organdonation og aktiv dødshjælp

- af Lene Bang

Jeg kan godt sætte mig ind i, at nogen kan ønske sig et længere liv, når et organ sætter ud. Jeg kender endda en, som har stor glæde af et fremmed menneskes nyre. Dog – hvor mange organer kan man tage imod, og stadig være sig selv? Kan man forestille sig, at Mette Frederiksen en dag blev ramt af en bil og blev maltrakteret i en sådan grad, at hendes krop blev udbudt til organdonation? For vi må jo gå ud fra, at hun udviser samfundssind og stiller sin krop til rådighed for andre, når hun ikke selv skal bruge den længere, og når hun nu synes, at vi alle automatisk skal være donorer.

Kunne man så risikere at få indopereret kropsdele fra hende, og dermed påtage sig et ansvar for, at Danmark er overgået fra et forholdsvis frit velfærdssamfund til et fattigt diktatur, hvor befolkningen er hjernevasket til at tro på usynlige partikler i luften i form at CO2 og virus, der flyver rundt og kan gøre ubodelig skade, hvis ikke man tager imod skumle sprøjter eller tager cyklen i stedet for bilen? I hvilket organ sidder mon det enorme pengespild, hun personligt har bebyrdet landet med? For ikke at tale om hvor meget utrolig kedelig karma, man evt. ville påtage sig, hvis man tog imod hendes iskolde, krigsliderlige hjerte? Her springer jeg gerne over.

Man kan også forestille sig en virkelig ucharmerende kombination af aktiv dødshjælp og ”frivillig” organdonation. Det er højden af en moderne, sustainable tankegang, hvor genbrug og bæredygtighed er i top. Man kunne blive social og inkluderende ved ikke at kunne sige nej til nogen donor (kun russere, naturligvis), f.eks. transgender eller folk af en anden etnisk herkomst.

Så længe man har værdi på arbejdsmarkedet, kan man få lov til at forpeste klimaet med sine drivhusgasudledninger, derefter er man et omvandrende reservedelslager, som højest bliver holdt i live til andre skal bruge ens kropsdele og man, hvis man skulle blive ramt af et ”uheld” nemt og fikst kan blive erklæret ”hjernedød” og der så er frit slag til at ”redde” ens organer. Sådan når man i top med værdikædemæssige forhold og man kan opnå en flot ESG rapport på sin gravsten.
Jo mere man opfatter mennesker som kød uden ånd, desto mere bliver man behandlet sådan. Jeg er heldigvis så gammel, at jeg ikke behøver at forholde mig til dilemmaet, men vælger at forlade planeten i en samlet pakke.

https://organdonor.dk/tag-stilling/
https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-vil-goere-organdonation-automatisk

Lene Bang