Velstandspartiet - Jorden Frihed Kundskab

Nordsøen forurenes, bevidst (ondskab) eller ved et uheld (dumhed)?

- af Lene Bang

1. jan. 2024 kl. 11:25

Til Danmarks Naturfredningsforening,

Pia, en kæmpe storm nærmer sig, alle er advaret, og alligevel lader man et Mærsk containerskib sejle ud i Nordsøen, hvorefter – surprise – 46 containerne skvatter i vandet, og sko, kanyler og køleskabe m.m. skyller op på stranden.

Og nu ser vi så, at vi for alvor lever i Omvendtslev. Hjælpsomme mennesker, der straks vil rydde op og fjerne ting, som ødelægger vores miljø, bliver mistænkeliggjort som gemene tyveknægte. ”Überdanmark” skal nok sørge for, at der bliver ryddet op – der skal bare lige gå nogle dage, og i mellemtiden må intet fjernes, da alt skal destrueres, og man får at vide, at man bare skal lade det ligge. Men skoene, kanylerne og køleskabene skylles tilbage i havet, hvor de opløses i diverse bestanddele, som kommer til at indgå i fødekæden, for derefter at havne på dit middagsbord. Hvis ikke alt fiskeri bliver bandlyst. For din egen sikkerheds skyld, naturligvis.

Überdanmark har talt – de er jo de klogeste og vi skal bare blande os udenom, at miljøet smadres. Og Mærsk har været så venlige at love at HJÆLPE MED at rydde op. Og man skal bare lade være med at spørge om, hvad der er i de øvrige containere, for det er ikke noget, der kommer os ved. Hvad skal vi også med fisk?

Hvad siger klima- og miljøfortalerne til denne åbenlyse forurening, som man ikke engang må hjælpe med at rydde op efter, uden at blive udskammet?

Klimaentusiaster bliver vrisne og bider fra sig, når man tillader sig at spørge om geoengineering.
https://links.jfk21.dk/geoengineering

Man piller ikke ved klimareligionen, så hellere nægte, at geoengineering eksisterer selvom enhver kan se, at det der foregik på Maui IKKE var klimaforandringer, men et bevidst angreb.
https://links.jfk21.dk/maui

Man kan nemt og fikst starte en skovbrand med Direct Energy Weapons og derefter give menneskeskabte klimaforandringer skylden:
https://newsparadigm.substack.com/p/microwave-weapons-burning-down-homes

Man må endelig ikke så tvivl om, at alt med vejr er almindelige menneskers skyld. Ikke så mærkeligt, at mange bliver deprimerede. På en falsk præmis plastres Danmark til med solcellemarker og vindmøller. I Omvendtslev er grønne marker nu blevet sorte i klimaets navn.

At olie skulle være fossilt og bestå af gamle dinosaurskeletter med begrænset udløbsdato er en løgn så stor som Rundetårn, men sandheden er man åbenbart ligeglad med, bare vi alle marcherer direkte mod 2030 målet – own nothing and be happy.
https://links.jfk21.dk/fossilfuel

Alle jubler over, at det nu skal være uforholdsmæssigt dyrt at bruge olie, for olie er udnævnt til den helt store klimasynder. Bare ærgerligt, for sandheden er, at olie hele tiden regenereres og historien om, at vi ikke må bruge det, er en kæmpestor politisk røverhistorie.

Grøn omstilling lyder som englemusik, men i Omvendtslev er det en løgn, og hvis man sætter sig ordentligt ind i sagerne forstår man, at den grønne omstilling hverken er til fordel for mennesker, natur eller dyr, men dækker over en ensretning, en flytten mennesker fra land til by og en krig mod det naturlige liv.
https://links.jfk21.dk/agenda2030

Jeg beder ikke om et henholdende standardsvar, men at man går et spadestik dybere og begynder at undersøge de faktiske forhold. Ser de vedhæftede links, selvom de kommer fra kanaler, der ikke kommer frem i de censurerede medier og er åben for, at der kan være en større sandhed, og handler på det.

Lene BangDer er mange, mange penge involveret i den grønne omstilling. Og mange, mange mennesker der vil miste jobbet, hvis/når sandheden kommer frem. Men vores børn og børnebørn skal ikke have deres verden smadret på grund af løgne om klima og olie som fossilt brændstof.

Med venlig hilsen
Lene Bang

-------

16. jan. 2024 kl. 09:21

Hej,
Jeg afventer stadig, at I forholder jer til min henvendelse af 1. januar  2024.

Med venlig hilsen
Lene Bang

-------

16. jan. 2024 kl. 12.25

Kære Lene – beklager manglende svar. Tak for din mail og interesse i vores arbejde for Danmarks natur. Vores lokalformand Søren Rosenberg i Jammerbugt Kommune - hvor containerne ramte Vestkysten – har kommenteret på hændelsen og forureningen, bl.a. i Politiken:
https://politiken.dk/danmark/art9680255/M%C3%A6rsk-vil-%C2%BBbidrage-til-det-efterf%C3%B8lgende-oprydningsarbejde%C2%ABære>

og Ekstrabladet:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/maersk-faar-taev-ryd-op/10072877
Læs med her.

Med venlig Hilsen
Claus Garde Bergmann
Presseansvarlig/ Havmiljø og fiskeri

Danmarks NaturfredningsforeningDanmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mobil: 6178 2480
Mail: claus@dn.dk

-------

16. jan. 2024 kl. 17:17

Hej Claus,
Danmarks Naturfredningsforening,

Du henviser til Søren, som har udtalt sig til Ekstrabladet. Det synes jeg ikke er et fyldestgørende svar. Jeg har sendt dig en lang række links omkring Geoengineering, Direct Weapon Energy og spørgsmålet om olie er et fossilt brændstof. Jeg er spændt på at høre, hvordan du forholder dig til disse fakta og til at de forties, fordi vi ensidigt skal arbejde hen imod den grønne omstilling, som ikke er grøn, men SORT.

Det piner mig, når man ikke må diskutere klimaagendaen, som jeg ser hænger sammen med World Economic Forums agenda 2030, you will own nothing, have no privacy and be happy. Et uhyggeligt udsagn, som handler om at fratage mennesker ALT.

Vi skal åbenbart leve i en kunstig verden, hvor mennesker og dyr bliver injiceret med GMO, himlen plastres til med kemikalier og man nægter at forholde sig til, at Direct Energy Weapons kan forårsage naturkatastrofer, som man henholder under ”klima”. Hvad tænker du, når du ser hvordan det gik til på Maui, hvor husene blev pulveriseret, mens træerne stod uskadte?

I gør et godt stykke arbejde for miljøet, jeg elsker når I skriver om isfugle og ræve, men I bliver nødt til at hæve blikket, for vi er nærmest oppe imod dommedag, ikke på grund af klimaforandringer, som jo altid har fundet sted, men på grund af ondskab, dumhed, løgne og uanede økonomiske midler til at gennemføre dette overfald på menneskeheden. Vi lever i bibelske tider, hvor vi let kan komme til at udrydde os selv, hvis vi ikke hele tiden er årvågne, stiller spørgsmål og er kritiske.

Tænk hvilket vanvid vi hoppede på under Coronaen: Ikke synge, kun nynne omkring juletræet. Ikke besøge bedstemor, kun være 5. Gå hjem kl. 10.00. Maske på når man står op, ikke når man sidder. Tage en eksperimentel sprøjte med 1.291 kendte bivirkninger. Vi blev massehypnotiseret med frygt for sygdom og er det stadig. Nu gælder hypnosen bare krig og klima. Imens indføres New World Order, som Orwell advarede imod i sin bog 1984. Det er på høje tid, at folk vågner op og gør modstand.

Med venlig hilsen,
Lene Bang

------

16. jan. 2024 kl. 17:39

Kære Lene. Tak for din mail. Jeg har givet dig et svar på dit spørgsmål om DN’s reaktion på containerne på de vestjyske strande. Vi kan desværre ikke kommentere på de mange udsagn og gisninger, du fremsætter i denne og tidligere mail.

Hav en god aften.

Venlig hilsen
Claus Garde Bergmann
Kommunikationsansvarlig, Havteamet

-------

18. jan. 2024 kl. 17:25

Hej Claus,

Jeg er overrasket over, at du ikke kan kommentere på, hvad du kalder udsagn og gisninger, som jeg fremsætter i denne og tidligere mail. Hvad forhindrer dig i det? Jeg har lagt et stort arbejde i at samle dokumentation for mange forhold, som indvirker på klimaet, og som det vil være naturligt for en organisation som Danmarks Naturfredningsforening at se nærmere på.

Det er ikke nogen hemmelighed, at der eksisterer vejr modifikation – det har foregået siden 1800-tallet. Vil du nægte, at det eksisterer? Er der nogen, som har pålagt jer, ikke at forholde jer til det, siden du skriver ”kan ikke” (og ikke ”vil ikke”)? Enhver, der har øjne i hovedet, kan se, at vi jævnligt bliver overfløjet med substanser, som tildækker de livgivende solstråler.

https://links.jfk21.dk/geoengineering (scroll ned)

Man kan ikke bare lukke øjnene for, at disse ting sker, når man tænker på, hvordan det går tilbage for livet på kloden. I naturen og i mennesker, hvor fertiliteten daler. Man er nødt til at se på, at der også foregår andre ting, end den mikroskopiske effekt, som menneskers gøren og laden har på klimaet.

Det er som om, vi kun må tro en ting omkring klimaet, og det er, at udelukkende koprutter og bilkørsel er de store syndere, men ud over de store byer er det jo ikke på land, at vi har luftforurening, men til søs:
https://www.dingeo.dk/kort/luftforurening.

Hvordan mon stråling indvirker på livet på jorden?:
https://links.jfk21.dk/straaling

Foruden den menneskeskabte vejrmodifikation, som vi åbenbart ikke må tale om, er der en lang række naturgivne forhold, som vi ikke kan gøre noget ved, her henviser jeg til James Mcgrath, skrevet 23. juli 2022:

1.VARIATIONER I SOLENS INPUT, især SOLPLETTER - Hvert 11. år opstår der forhøjet solpletaktivitet på solen, og den overføres til jorden som varme.
2. PRÆCESSION - Jordens akse bevæger sig i en cyklus, der varer 26.000 år, hvor den varierer med 23 grader fra den neutrale akse, som er vinkelret på solens stråler. Dette ændrer placeringen af ørkener og skove.
3. EXCENTRICITETEN AF JORDENS ORBIT - Ændrer afstanden fra solen til jorden. Dette varierer mængden af varme, som jorden modtager fra solen. Det opvarmer og afkøler jorden relativt. Kaldes Milankovich-cyklussen.
4. METEORER ELLER KOMETER - Der er mange af dem, men de kan af og til forårsage ødelæggende ændringer på Jorden, når de rammer. En af dem har fået skylden for dinosaurernes udryddelse, i hvert fald delvist.
5. VULKANER - Forårsaget af tektoniske pladebevægelser, forekommer på uforudsigelige måder og har været kendt for at skabe ekstreme globale temperaturvariationer. Tamburas udbrud forårsagede "året uden sommer" i 1815 med virkninger, der varede i 3 år. Der er ca. 1500 aktive vulkaner, hvoraf 500 har været i udbrud i moderne tid, og 60 af dem er aktive i øjeblikket i ca. 60 lande rundt om i verden. Yellowstone er en supervulkan, som virkelig vil ændre klimaet, når den går i udbrud igen.... SUBMARINE VULKANER, eller Seamounts, hvoraf der er omkring 120, der har været i udbrud i moderne tid, skaber omkring 75% af jordens magma og opvarmer også havene.
6. FORSKYDNINGER I JORDENS SMELTEDE KERNE .... Ændrer på uforudsigelig vis de magnetiske poler og flytter dem ca. 35 miles om året, og kan føre til polvendinger hvert 7000. år.
7. GOLFSTRØMMEN - og andre strømme er generelt konsistente, men variationer på hundredvis af kilometer kan forårsage enorme miljøændringer.
8. JET STREAM SHIFTS. De flytter varmeenergi på uforudsigelige måder.
9. INTERMITTENTE INTERAGERENDE CYKLUSER: El Nina, El Nino, Atlantisk Multi-Dekadisk, Stillehavets Multi-Dekadisk, Arktisk/Antarktisk og Madden-Juliansk Oscillation m.fl. Periodiske variable opvarmnings- og afkølingseffekter af atmosfære og vand over hele verden.
10. Uforudsigelige istider .
11. KONTINENTAL DRIFT - på meget lang sigt.
12. MÅNEN - tyngdekraften suger til sig fra alle dele af havet og landjorden og har verdensomspændende effekter, men er lokaliseret ud fra dens umiddelbare position.

MED HENSYN TIL GLOBAL OPVARMNING.... De eneste målinger, jeg har fundet, er fra NASA. De siger, at Jorden er blevet 1,53 grader varmere (+/- ?graders tolerance) siden 1880. Det er 142 år. OPVARMERNES FORMODNINGER ER:

1. At denne tendens vil fortsætte for evigt; og
2. At mennesket forårsagede dette opvarmningsproblem; og
3. At mennesket kan køle jorden ned.

Man ser bort fra de historiske vejrdata, der viser, at forandringerne er naturlige og ikke kan bevises at være forårsaget af mennesker. De er så sikre på dette, at de er villige til at bruge billioner af dollars på disse prognoser, der ødelægger vores økonomi. ... MENNESKESKABT GLOBAL OPVARMNING ER ET GÆT, PÅ ET GÆT, PÅ ET GÆT.... Og SKAL STOPPES.

Fortsat at lukke øjnene for disse fakta, forarmer mennesker og natur. Derfor er det problematisk, at så stor en forening som Danmarks Naturfredningsforening fortsat tager skyklapper på.

Med venlig hilsen
Lene Bang

Støt demokratiet med en VælgerErklæring til
VelstandsPartiet - Jorden Frihed Kundskab

Medlemskab
Standard: 300,- kr. pr. halvår eller 50,- pr. måned.
Minimum: 150,- kr. pr. halvår eller 25,- pr. måned (studerende, arbejdsløse og pensionister m.fl.).

 

Donation - VelstandsPartiet
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Donation - Vakstidende
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Ønskes hjælp til at afgive en vælgererklæring så kontakt gerne Kristian Larsen - bestyrelsen,
mob: +45 55219923, email: kristian.larsen@jfk21.dk
eller se vores vejledning

Hovedkontor
Nørre Allé 22A, 1.sal
8000 Aarhus C
E-mail: info@jfk21.dk
/ nyemedlemmer@jfk21.dk
Tlf.: +45 5252 7801

Regionalkontor - Aarhus
Bindingsværket, Nørre Allé 22a
Baghuset, 1. sal, 8000 Aarhus C
Fredage kl. 17:00-21:00
E-mail: aarhus@jfk21.dk
Tlf.: +45 9180 4106

Regionalkontor - Hadsund
Storegade 39
9560 Hadsund
Åben efter aftale
E-mail: hadsund@jfk21.dk
Tlf.: +45 2070 1003

 
--
Forward this message

powered by phpList 3.6.14, © phpList ltd