Kære journalister og mediefolk, vågn nu op, for diktaturet rejser sig bag vores ryg

Mens medierne distraherer os med underholdning, krig, madopskrifter, kendisser, kongelige og klima, sniges et uhyggeligt totalitært rædselsregime ind ad bagdøren i stil med Orwells 1984, hvor narrativerne vendes på hovedet. Smukt er grimt, dreng er pige, GMO mad er sundt, overvågning giver tryghed, hvis du er rask, er du nok alligevel syg, der er ikke råd til dyner på hospitalerne, men når penge sendes ud af landet, er beløbene så store, at man ikke kan fatte, hvor mange nuller der er, og at klimaet vil slå dig ihjel. Pengene bruges ikke på skatteyderne, men på at gennemføre nazisternes drøm, den nye umenneskelige verdensorden.

Det er farligt at leve, man dør af det. Dette faktum misbruges til at hjælpe dig hurtigere igennem livet. Eksperimentelle supervåben med ukendt indhold og unævnelige ”bivirkninger”. Nedlukning af hele samfundet, beordret af nogle ”myndigheder”, som vi ikke må vide hvem er. Meningstyranni på Rådhuspladsen, når en skuespiller står og græder. Fattigdom og håbløshed breder sig. Den store leder toner frem på skærmen og fortæller os, hvad der er god tone at mene. Alt andet kaldes mis- og disinformation og bliver censureret. Vores frie samtale vil man nu have igennem et meningspoliti under dække af, at man vil forhindre børnepornografi.

Din og alle fremtidige generationers frihed er i yderste fare, når den ikke demokratisk valgte World Health Organization om få måneder får magten over alle mennesker på jorden. Vi er mange, der længe har råbt op om dette faktum, og endelig er vi trængt igennem.

Der har nemlig den 19.10.2023 været et fantastisk debatprogram på Norsk TV om WHO og deres verdensomspændende magtovertagelse:
https://tv.nrk.no/serie/debatten/202310/NNFA51101923/avspiller

Debatten

Det er på høje tid, at vi også i Danmark begynder at interessere os for WHO og deres planer om en fælles, global pandemistrategi. WHO´s generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus er under anklage for folkemord i sit hjemland, Ethiopien. Hvis han får det, som han vil have det, og det er der meget, der tyder på, at han får, vil han kunne bestemme over alle mennesker i hele verden. Hvis man synes, der er for mange mennesker på jorden, så har man i ham valgt den rette til at afhjælpe det problem, for han vil kunne bestemme:

  • Om der er en pandemi.
  • Hvem som skal i isolation/karantæne.
  • Hvor længe de skal være i karantæne, selvom de ikke selv har symptomer på sygdom.
  • Hvilke vacciner, som skal godkendes.
  • At alle skal have et vaccinepas for at kunne rejse.
  • At raske borgere ikke kan rejse ind i områder med smitte.
  • Om de, som ikke vil vaccineres, skal tvangsvaccineres.
  • At alle stater skal kunne indføre en smittestop-app, som giver WHO og myndighederne adgang til identificerbare helbredsoplysninger.

Den kæmpestore afgivelse af magt kører man ind under ”et globalt samarbejde”. Mon der snart kommer en ny pandemi? (Hvorfor skulle der egentlig gøre det?), eller mon de venter til de er helt klar med
vaccinerne? Det minder mere om en fantasifuld James Bond film, end noget der foregår i virkeligheden. Men du må vågne op nu og forstå, at det gælder vores fremtid.

Klaus Schwab i World Economic Forum er med sin NEW WORLD ORDER også godt med som psykopatisk superskurk, der vil have magten over hele verden. For hver dag der går, bliver vi fattigere og fattigere. Her hans program, handler om at begrænse ”overbefolkning”, at indføre et digitalt, kontrollerbart slavepas, at vaccination konstant skal ”opdateres”, at vi skal spise klamme, sundhedsfarlige insekter, at alle skal bo i 15 minutters byer, at al bilkørsel skal afvikles og meget mere:

Hele denne menneskefjendske tankegang skal der gøres op med nu, så vi og vores børn kan have en ordentlig verden at leve i. Det får vi kun, hvis hele befolkningen bliver oplyst, så vi kan vågne af den globale handlingslammelse og gøre modstand. Journalister og mediefolk har ansvaret for at være den fjerde statsmagt, som vogter os mod, at staten tiltager sig for stor en magt. Det er selvfølgelig svært at være en ærlig journalist, når man er ansat til at forsvare den statsmagt, man egentlig burde kritisere.

Lene BangMen vi er allerede kommet så langt ind i diktaturet, at det kræver et oprør fra de levende mennesker bag medierne, som nu må vælge side til menneskehedens fordel og begynde at oplyse i stedet for at levere propaganda. Et ansvar, der bør tages alvorligt nu, hvor en seriøs debat, som den norske, er påkrævet og haster. Vi mennesker er ikke medicinalindustriens eller andre industriers ejendom, og man må håbe, at de ”fine” medlemmer af World Economic Forum får kolde fødder, jo mere deres groteske mål om, at vi intet må eje og alligevel skal være lykkelige, trænger ind i hovedet på folk.

Med venlig hilsen
Lene Bang

powered by phpList 3.6.14, © phpList ltd