Velstandspartiet - Jorden Frihed Kundskab

FØTEX sælger rådden mad skjult med Apeel. Velbekomme

Lene Bang

31. aug. 2023 16.08 CEST

Kære Føtex,

Jeg ser, at man har indført Apeel stoffet i jeres økologiske avocadoer. Jeg går ud fra, at I er opmærksomme på, at man derved tillader et stof, som er et biprodukt fra oliefremstilling indeholdende transfedtsyrer, som FDA for længst har forbudt, men som ved hjælp af nogle fiksfakserier stadig findes i fødevarer under navnene monoglycerider og diglycerider.

FDA dømte transfedt ”usikkert at indtage” i 2015, efter man i årevis havde researchet forbindelsen til hjertesygdomme og diabetes.

Som en af de største leverandører af fødevarer til danskerne har Føtex et særligt ansvar for at fødevaresikkerheden er i top. Vi må kunne stole på, at varerne virkelig er økologiske, når vi køber dem, og ikke er præpareret med et giftigt stof, som kan få dem til at ”holde længere”.

Handler dette om, at vi nu, for alt i verden skal undgå madspild, og maden derfor skal forgiftes til at se frisk ud i ugevis? Når man køber økologisk, betaler man gerne ekstra for ægte økologisk mad, som rådner og skal smides ud, hvis man glemmer at spise det.

Kan man fortsat stole på fødevaresikkerheden i Føtex?

https://returntonow.net/2023/04/23/avoid-produce-with-the-new-apeel-label-like-the-plague/

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi

Venlig hilsen 

Lene Bang

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lene Bang

6. sep. 2023 13.04 CEST

Hej,

Jeg afventer stadig svar på min forespørgsel om Apeel, #6334208

Mvh.

Lene Bang

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Ida (føtex.dk)

6. sep. 2023 15.27 CEST

Hej Lene
 
Tak for din henvendelse.
 
Jeg har nu videresendt din forespørgsel til vores indkøbsafdeling. 
Jeg vender retur til dig på denne mail, så snart jeg har modtaget svar. 
 
Såfremt du har yderligere spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at vende retur på denne mail.
 
Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Ida

-------------------------------------------------------------------------------------------

Trine D. (føtex.dk)

9. sep. 2023 16.47 CEST

Hej Lene
 
Vi har nu fået et svar fra vores indkøbsafdeling angående din forespørgsel.
 
De skriver følgende:
 
Det er korrekt, at Salling Group arbejder med Apeel på avocado – dels pga. smagen med også pga. målsætningen om at reducere madspild.
Vi forhandler dog ikke økologiske avocado, som er Apeel behandlede – så vidt vides er behandlingen ikke godkendt på økologiske varer i EU.
 
Jeg håber, at dette besvarer dit spørgsmål.
 
Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at vende retur på denne mail.
 
Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen
Trine D.

-------------------------------------------------------------------------------------------

Lene Bang

9. sep. 2023 13.04 CEST

Kære Trine D.

 

Du skriver, at det er korrekt at Salling Group ”arbejder med” Apeel på avocado. Jeg sendte dig denne denne artikel, men jeg er vist nødt til at sende den igen:

 

https://returntonow.net/2023/04/23/avoid-produce-with-the-new-apeel-label-like-the-plague/

 

For at fremme forståelsen, har jeg oversat den til dansk:


Køb ikke frugt eller grøntsager med de nye "Apeel"-klistermærker på! De er dækket af en usynlig, smagløs, lugtfri belægning, der er designet til at fordoble deres holdbarhed og udseende af "friskhed".

Den "spiselige" skræl kan ikke vaskes af og er finansieret af Bill Gates. Hvis det ikke taler for sig selv, så lad os tale om de mystiske ingredienser, som denne "spiselige" film er lavet af. Apeels hjemmeside praler af, at produktet kun har "én ingrediens" - "mono- og diglycerider." Hvad pokker er det? Det er et godt spørgsmål.

Det er et biprodukt fra olieforarbejdning - herunder delvist hærdet soja- og rapsolie - som indeholder små mængder transfedt, der blev forbudt for næsten ti år siden af FDA, men som stadig er skjult i fødevareforsyningen under navnene "monoglycerider" og "diglycerider".

FDA erklærede transfedtsyrer for "usikre at spise" i 2015, efter årtiers forskning, der forbandt dem med hjertesygdomme og diabetes, men efterlod et smuthul, så "fødevareindustrien" kunne snige dem ind i vores kost uden mærkning.

FDA-forordningen gjaldt kun transfedtsyrer i form af tri-glycerider, ikke mono- eller di-glycerider, selvom de indeholder transfedtsyrer i mindre mængder.

Men fordi de bruges som emulgatorer (binder vand og olie) i stedet for som fedtkilde i maden, behøver transfedtsyrerne ikke at blive mærket!

Faktisk kan produkter, der indeholder mindre end et gram transfedtsyrer PER SERVERING, mærkes med "Nul transfedtsyrer". Tricket er, at portionsstørrelserne er meget små (f.eks. 1 Ritz-kiks), og folk spiser ofte dusinvis af dem!

Under fremstillingsprocessen kan monoglycerid- og diglyceridblandinger også blive forurenet med meget små mængder giftstoffer, som f.eks: bly, nikkel, aske, cadmium, kviksølv, arsenik


Derudover påpeger Weston A. Price Foundation, at disse fødevarer faktisk ikke er "friske". De er konserveret mod synlige tegn på fordærv og forrådnelse. De er forseglet, så de ikke kan ånde eller miste fugt, sådan som det var naturens hensigt.

Det gør det muligt at fragte produkter rundt i verden, hvor de tilbringer uger under transport og opbevaring uden synlige tegn på, hvor længe siden det er, at de blev plukket fra vinstokken.

Avocadoer, citrusfrugter, æbler og plastikfrie engelske agurker med Apeel-belægning sælges allerede i USA, Canada og Europa, men snart vil dusinvis af frugter og grøntsager som asparges blive belagt med det.

Se nøje på etiketterne, da "Apeel"-logoet ikke altid er lige tydeligt. Og tro ikke, at du er sikker, bare fordi du køber økologisk! Apeel har også "USDA Organic certified formulations" af deres mono- og diglycerider!


Skrevet April 23, 2023

 

Det er rystende, at du ikke selv kan se, at man nu kan komme til at spise giftstoffer for at være ”politisk korrekt” og begrænse madspild. Ville du selv spise gamle, ulækre avocadoer med giftigt betræk på, indeholdende diverse ”lækre” sager som: bly, nikkel, aske, cadmium, kviksølv og
arsenik
, der for længst skulle have været smidt ud, eller ville du give dem til et barn? Føj. Har du glemt, hvad et menneske er? For at opretholde livet og blive næret, skal vi have frisk, livskraftig ren føde.

 

Hvor længe synes Føtex, at avocadoer skal kunne holde sig? To uger, to måneder, to år? Hvis fordel skulle dette være til? I hvert fald ikke til kundernes, som måske uforvarende kommer til at købe gammel mad, der holdes kunstigt frisk og derved holder op med at være mad, men bliver et eller andet usselt fyldstof, som kan være meget gammelt. I kunne jo også vælge, som hidtil, at sætte varer ned, der nærmer sig sidste salgsdato. Det er trods alt regulært.

 

Du skriver, at I ikke forhandler økologiske avocadoer, som er Apeel behandlede, og at I så vidt vides ikke er bekendt med, om behandlingen er godkendt på økologiske varer i EU. Ville Føtex, hvis behandlingen blev godkendt på økologiske varer i EU, begynde at benytte det, hvis man ”fik lov” af EU? Vil I undersøge, om EU giver lov? Er EU ven eller fjende af menneskeheden?

 

Det er officielt endnu ikke forbudt at tænke selv. Det er ikke lige meget, hvad man putter i munden. Masser af mennesker går rundt og er halvsyge, det er måske ikke så underligt, når man åbenbart ikke længere kan stole på, at der er ærlig mad på hylderne.

 

https://deeprootsathome.com/dont-touch-apeel-produce-this-applies-to-organics-too/

 

Vil Føtex lytte til disse advarsler og omgående trække Apeel behandlede fødevarer tilbage fra markedet? Jeg håber ikke, Føtex er så meget i lommen på EU, at man lægger hjernen på hylden, for det går jo også ud over dig selv og dine børn. Jeg hører gerne fra jer.

 

Med venlig hilsen

Lene Bang

Bestyrelsesmedlem, Velstandspartiet

Støt demokratiet med en VælgerErklæring til
VelstandsPartiet - Jorden Frihed Kundskab

Medlemskab
Standard: 300,- kr. pr. halvår eller 50,- pr. måned.
Minimum: 150,- kr. pr. halvår eller 25,- pr. måned (studerende, arbejdsløse og pensionister m.fl.).

 

Donation - VelstandsPartiet
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Donation - Vakstidende
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Ønskes hjælp til at afgive en vælgererklæring så kontakt gerne Kristian Larsen - bestyrelsen,
mob: +45 55219923, email: kristian.larsen@jfk21.dk
eller se vores vejledning

Hovedkontor
Nørre Allé 22A, 1.sal
8000 Aarhus C
E-mail: info@jfk21.dk
/ nyemedlemmer@jfk21.dk
Tlf.: +45 5252 7801

Regionalkontor - Aarhus
Bindingsværket, Nørre Allé 22a
Baghuset, 1. sal, 8000 Aarhus C
Fredage kl. 17:00-21:00
E-mail: aarhus@jfk21.dk
Tlf.: +45 9180 4106

Regionalkontor - Hadsund
Storegade 39
9560 Hadsund
Åben efter aftale
E-mail: hadsund@jfk21.dk
Tlf.: +45 2070 1003

 
--
Forward this message

powered by phpList 3.6.14, © phpList ltd