- af Lene Bang
 Kære Kristian Pagh Nielsen, klimafysiker på DMI,
cc. Anja Foncesa, pressechef, DMI
https://www.dmi.dk/nyheder/2023/vejret-puster-til-ilden-paa-maui/
Du omtaler i din ovennævnte artikel de tragiske begivenheder på Maui som en skovbrand, og skriver, at kraftige føn-vinde har virket som uregerlige blæsebælge på brandene på øens vestside.
Her skal jeg så venligst tillade mig at spørge, hvordan DMI, og dermed videnskaben, vil forklare, at man kalder det en skovbrand, når træerne ikke bliver brændt, mens det går hårdt ud over huse og biler?
Hvordan kan fønvinde blæse udenom træerne, mens de totalt pulveriserer huse og biler?
https://www.facebook.com/biola1970/videos/256474363851728
Hvordan kan et enkelt hus undgå at blive ramt af ”skovbranden”?
https://twitter.com/CivilBeat/status/1690425426123120640?s=20
Bilen er fuldstændig udbrændt, men et træ bagved er helt intakt. Hvordan kan det dog gå til? https://twitter.com/allhawaiinews/status/1691120292515688448?s=20
Jeg kan godt forstå, at du er forbeholden overfor klimaforandringer, for som du skriver:
”Klimaforandringer er kommet højt på dagsordenen efter en række ekstreme vejrhændelser har ramt verden denne sommer. Derfor er det nærliggende at spørge, om klimaforandringer også spiller en rolle i naturbrandene på Maui. Her er Kristian Pagh Nielsen mere forbeholden.
Umiddelbart vil jeg vurdere, at den tragiske situation mest er et resultat af uheldige vejrforhold, mens påvirkningen fra klimaforandringer i form af mere tørke og varme nok er noget mindre, men det kræver grundigere analyser før vi kender svaret.”
Her vil jeg gerne spørge, hvor langt er man kommet med disse analyser og hvis analyserne viser, at klimaforandinger ikke har noget med disse ”hændelser” at gøre, om man så offentligt vil gå ud og informere danskerne om det?
Hvordan kan en skovbrand undgå at brænde træerne?
https://www.staradvertiser.com/2023/08/13/hawaii-news/lahaina-banyans-survival-would-be-absolutely-amazing-symbol/
Hvad kalder man en skovbrand, der ikke brænder træer?
https://twitter.com/CivilBeat/status/1690060960592199681?s=20
Denne herre mener, at skovbranden ikke er naturlig, og at der ligger et mørkt formål bag. Hvordan Maui skal ændres fra et frit samfund til en 15 minutters SMART-ø, hvor alt kører på elektricitet. Hvad mener eksperterne om det?
https://www.facebook.com/100055683169844/videos/266080796174800/
Heldigvis har fact checkers slået fast, at der helt sikkert IKKE er brugt direct-energy weapons og så er vi ganske rolige:
https://www.sportskeeda.com/pop-culture/fact-check-were-maui-fires-caused-direct-energy-weapon-viral-claim-debunked
Men hov, våbenforhandlerne Lockheed Martin har da masser af DEW på deres hjemmeside.
https://www.lockheedmartin.com/en-us/capabilities/directed-energy.html
En af de lokale, Paele Kulani fortæller om, hvordan de bliver svigtet og chikaneret af staten.
https://fb.watch/mqe5kZY47G/
Hvordan kan en skovbrand undgå farven blå?
https://www.facebook.com/reel/2192065037666352
Kan det mon være rigtigt, at det ikke var en naturlig skovbrand?
https://thefreedomarticles.com/aloha-dew-lahaina-maui-hit-by-directed-energy-weapons/
Denne dame fortæller, hvordan de overlevende indbyggere bliver snydt af Røde Kors, som ikke afleverer donationerne:
https://www.facebook.com/reel/321000640457576
Et længere klip taget på dag 4 efter ”skovbranden”:
https://youtu.be/7PSYNqZqAVs
Samtidig skal I da ikke snydes for denne dejlige video omkring Geoengineering, som på trods af DMI´s afvisning påvirker os alle (jer selv og jeres familier inklusive). Der er IKKE tale om almindelige contrails.
https://www.youtube.com/watch?v=JZfEiiKTTbw
Kommentarer er slået fra, hvorfor mon?
 Jeg hører gerne fra jer omkring ”skovbrandene”, samt om I har ændret standpunkt omkring geoengineering efter at have set filmen. Jeg håber, at DMI ønsker at finde frem til sandheden, og ikke lader jer misbruge til at fremme givne politiske narrativer omkring klima.
Med venlig hilsen
Lene Bang
-------
Den man. 7. aug. 2023 kl. 10.30 skrev DMI <kontakt@info.dmi.dk>:
Hej igen Lene
Som nævnt i tidligere mail, er det den givne atmosfæriske tilstand som afgør hvorvidt kondensationsstriber skabes eller ej. Ser man dem ikke på himlen en given dag, skyldes det at atmosfæren er så tør at de bittesmå vanddråber/iskrystaller fordamper omgående.
Altså betyder det ikke, er der ikke er flytrafik den pågældende dag.
Det er lige som udstødningen fra en bil, eller når du ånder på en kold vinterdag, her kan du også ind i mellem se vanddamp fra udstødningen eller fra din udånding. Forskellen er bare at ved jordoverfladen, så er betingelserne for, at vanddampen bliver hængende næsten aldrig opfyldt. 10 km oppe over jordoverfladen, hvor flyene befinder sig, er der større sandsynlighed for, at vanddampen forbliver på himlen.
Contrails er stabile - og forbliver dermed på himlen - hvis luften er mættet med hensyn til is. Det vil sige, når der er så meget vanddamp i luften, at isen ikke fordamper. Det kan i princippet ske i alle luftlag, men det sker hyppigst i den øvre del af troposfæren og i tropopausen, som hos os ligger omkring ti kilometers højde. Her er der meget koldt, og når luft køles ned så stiger mætningsgraden.
Før contrails overhovedet dannes, skal en betingelse imidlertid være opfyldt: Når den fugtige luft fra jetmotorens udstødning mikses med den omkringliggende luft, så skal det ske på en måde, hvor blandingens mætningsgrad kortvarigt når over en grænseværdi som typisk ligger omkring 150%. Først over denne grænseværdi dannes de nødvendige krystalkim.
Det sker undertiden, at contrails på den måde bliver dannet, for blot at forsvinde næsten med det samme, fordi de ikke forbliver stabile når luften blandes yderligere.
Sandsynligheden for at contrails kan dannes, og at de samtidigt er stabile, er størst i toppen af troposfæren. En gang imellem - yderst sjældent - kan luften være så fugtig, at den er mættet med hensyn til flydende vand. I de tilfælde kan der ligeledes dannes contrails af vanddråber.
DMI varsler for vejrforhold hvor samfundet skal være opmærksom på at være varsom, og dette kan du læse mere om på DMI's hjemmeside: Læs mere varselsikonerne og hvornår DMI varsler
Ved menneskeskabte klimaforandringer menes de ændringer i klimaet, der skyldes menneskers aktivitet, dvs. den øget udledning af drivhusgasser som beskrevet i tidligere mail.
Man kender drivhuseffekten ret nøjagtigt. Effekten blev undersøgt og ”bevist” første gang i sidste del af 1800-tallet. I dag kender man effekten af at udlede drivhusgasser meget nøjagtigt. Og den teoretiske viden er helt i overensstemmelse med, hvad man observerer i den virkelige verden. Drivhusgasser absorberer langbølget stråling udsendt fra Jordens overflade, og sender en stor del tilbage til Jorden igen. Ved at lede flere drivhusgasser ud vil en større del af varmestrålingen sendes tilbage til jorden, som derved opvarmes.
Du kan læse mere om dette via følgende link: Temaer om klima - Drivhuseffekten
Med venlig hilsen
Mia
Kundeservice / Customer service
DMI
Vi klæder dig på til fremtidens vejr
Danmarks Meteorologiske Institut, Lyngbyvej 100, 2100 København Ø,
Tel.: 3915 7500, www.dmi.dk
|
