18. dec. 2022
En tekst om en tysk variant af sygdomsfremkaldende mental såvel som moralsk utilstrækkelighed kamufleret som folkeoplysning
Af: Alma Ravn, digter
Guten Tag! Jeg hedder Frau Berndt, og jeg mener, det er vigtigt at fortælle folk, at der kunne være en sammenhæng, som er videnskabelig, imellem tandbørstning og erektionsproblematikker. Derfor: Erinnern Sie bitte die Zähnen zu putzen um Penis erekt zu halten. Vielen Dank.
 Fru Berndts fulde navn er Christina Berndt. Personligt betvivler jeg ikke, Frau Berndts ekspertise på penis-området, jeg undrer mig blot over, hvad køn har med mundhygiejne at skaffe, men ok, det er måske bare hendes måde at ejakulere på. I hvert fald skal jeg lige love for, at hendes bluse er belejligt valgt i forhold til farve, når man påtænker, at Christina Berndt, som er avisskribent i videnskabssektionen i Spiegel og Süddeutcher i München, ikke er lægeligt uddannet eller i det hele taget faguddannet indenfor den såkaldte ”sundhedssektor.” Hun har en uddannelse i biokemi. Men kigger man kun på farven af hendes bluse og åbentstående trøje, har hendes tøj stor lighed med en kirurgs uniform. Man kunne forledes til at tro, at hun var uddannelsesmæssigt berettiget til at udtale sig skråsikkert om tandskrubning og penis-rejsning, men er der hold i hendes snak? Hvis en mand ikke børster tænder, kan han så ikke blive reproduktionsdygtig?
Jeg ser på fotoet af hende. Hun stirrer på mig med bundløse øjne. Jeg kan ikke se nogen bund i hendes blik, ingen genklang. Det er bare to, sorte huller. Hun løfter sine øjenbryn let, og har et anstrengt smil om mundvigene. Hendes hænder er let foldede over maven. Hun har en uforklarlig mikrofon i hals-linningen, som virker overflødig på beskueren, da der er tale om et foto, ikke en live video. Hun har begge ærmer let smøget op som for at indikere, at hun er klar til handling.
Er du klar til hende?
Hvad mig angår, er det nok mest diplomatisk at sige, at hun ikke lige er min kop the.
Men nu har jeg selvfølgelig heller ingen tissemand selv, jeg siger bare, at hvis jeg havde, havde jeg trukket den til mig i en fart, ellers var den sikkert krøbet af sig selv uden hjælp fra tandbørsten, vil jeg tro, på trods af den pæne trøje hende dér Frau Berndt går rundt og viser former i. Jeg tror ikke, hun er virkelig. Så er det sagt. Det tror jeg virkelig ikke.
Jeg føler, hun og hendes budskab nærmest trygler om at blive en del af flertallets virkelighed. Jeg synes, hun glor, og jeg synes, hendes blik er tomt. Jeg krummer tæer, fordi hun ovenikøbet har et smil om de malede læber. Jeg finder hende ingenlunde tillidsvækkende, langt mindre videnskabeligt. Jeg finder hende frastødende, påtrængende, ligegyldig.
Hun siger, mænd skal børste tænder.
Hun burde ikke interessere sig så meget for penisser, men mere for sig selv. Hun burde vise mændene sine tænder i det mindste, når nu hun nærer en så stor interesse for dental seksualisering på deres vegne, ikke kun sit tomme blik og sin hænder vridning.
Men måske handler det slet ikke om tænder og penis-strunkhed?
Jeg tror ikke Frau Berndt har problemer med sin økonomi. Jeg tror, hun får en hel del for sådan at stå og tale om slappe pen- isser og mangel på korrekt mundhygiejne på en metallisk blå baggrund, som i sig selv indikerer neutralitet, videnskab, objektivitet. Hun er tydeligvis iscenesat, hun står midt i en kulisse og læser fra et manus. Hun er iført tilforladelige brunlige plastik-briller med stort synsfelt, hun ser vel nok rummelig ud med plads til stort udsyn. Ikke sandt.
Hvis jeg mødte hende i et supermarked, ville jeg glemme hende efter kort tid, hun ville ikke appellere til min association i synderlig grad, og jeg ville ikke gøre plads til hende i min erindring. Nu står hun i en art natdragt og leger læge inden hun skal putte, det får mig heller ikke til ikke at sende hende i Lethe, Glemslens Flod. Men som sygdomsapostel finder jeg hende uforglemmelig.
Christina Berndt er repræsentativ for Forvrængningen, som er blevet min betegnelse for hvad andre har benævnt ”Woke.” Jeg er lykkelig over, at dette fænomen omsider er blevet navngivet, for det er sværere at bekæmpe en modstander, der ikke har et navn end det er at vinde over en fjende, man kender ved navn.
Det latinske ord for ”forvrængning” er ”perversion”. Kom, vi slår det op:
perversitus 'forkerthed' – en venden om, forvrængning.
 Men Frau Berndt har skam en mandlig pendant også. Han ser sådan ud, og hedder Herrn Lauterbach:
Karl hedder han til fornavn. Han er også god til at stirre, og kan ligeledes udtrykke tomhed visuelt. Karl går ind for maskering, og har heller ikke overtræk på sin privatkonto. Han fremtræder bleg eller afbleget, da han er en mand, der handler efter sit ord. At han ikke bærer maske på billedet, skyldes at han ikke stod op, da det blev taget, i hvert fald. Og hvis ikke du tror på den, stirrer han på dig, til du gør.
Han er en sikker og effektiv ”sundhedsøkonom”, vistnok. Og meget vedholdende, en stædig og hidsig lille type. Opfarende. Jeg tror, min 74-årig mor ville blive bange, hvis hun mødte ham alene efter mørkets frembrud. Jeg selv ville være på vagt i både mørke og i lys. Hvad siger du, læser?
Maske-Karl er mørkets mand. Han ser bedst i skumringen, og stirrer i dagslyset. Han ligner mellemtingen imellem en skræmt skoledreng og en streng skoleinspektør, en sær blanding i grunden. Hans streg af en mund understreger strenghed, hans briller intellektualisme eller en form for belæsthed, begge hans løftede øjenbryn trækker dog i den modsatte retning, og indikerer forskrækkelse og vagtsomhed som understreges af de to stirrende, fokuserende øjne der spidder dig direkte.
Virker han tillidsvækkende på dig?
Det mest diplomatiske jeg kan sige, er nok, at jeg er glad for, han ikke er min læge, for så ville jeg vel nok være syg, sådan som Karl stikker fra sig og stopper folks ind- og udåndingskanaler til med mundbeklædning og stirrer, stirrer på dem imens, tavs, stædig og med munden som en vandret streg, mens pandehåret skødesløst lægger sig tilrette på den gullige, nærmest voksagtige ansigtshud som tydeligvis er sund og naturlig.
Karl kan også godt lide nåle, og synes, de passer godt i armene på børn. Så han stirrer sit budskab ind i folk, ligesom Christina. De er ret nåleagtige begge to. Med spidse blikke og et bundløst mørke for enden af glassene.
Hverken Karl eller Christina er læger. Det behøver man ikke at være for at pushe masker til tyskere og tandbørster til tyske mænd med vakkelvorne penisser, Jawohl.
Karl er sundhedsminister i Tyskland. En stirrende sund mand, det ser man tydeligt.
I Danmark er det også ”woke” at formindske børnemængden og skjule statistikken som i broderlandet mod syd. Herhjemme står Søren Brostrøm, som ikke selv sætter børn i verden qua sin interesse for eget køn, og Helene Bilsted Probst fra Sundhedsstyrelsen for samme ned stirren af realiteten som i Tyskland. De har i skrift tilkendegivet, at der ikke har været interesse i at forske i de reproduktive konsekvenser af sprøjten, og har lukket ned for dialog fra mange i befolkningen, som har skrevet ind med relevante spørgsmål i forbindelse med de omfattende og frihedskrænkende indsprøjtninger. Når folk i Danmark har spurgt Sundhedsstyrelsen om information i forbindelse med f. eks. at skulle afgive informeret samtykke, er de blevet spist af med intetsigende snak, der ikke har været relevant. Sætninger såsom ”Som du nok kan forestille dig, er Søren en travl mand”, er blevet slynget i hovedet på mennesker, som så deres fædreland lukke, deres jobs forsvinde, hvis de ikke gav arm til sprøjten, deres indkøbsmuligheder indsnævret, deres liv blive fyldt med restriktioner ad absurdum, hvis de ikke makkede uret, og en dag sætter de sig ned, og skriver et lidenskabeligt brev til de spruttende raketter inde i Sundhedsstyrelsen, for nu vil de have ren besked. Men Søren har travlt, og det kan du nok forestille dig, får de at vide tilbage. De skriver igen. Og får en ny vuggesang retur. De skriver igen. For de vil sige noget med deres insisteren: De vil sige, igen og igen, at uanset hvor meget Christina og Karl og Helene og Søren stirrer væk, har travlt eller løfter øjenbryn, skriver de igen. De skriver igen. Og igen. Og igen. I en kontinuerlig selv-duplikation der, som når grafénoxid og kunstig intelligens samler sig i den rette temperatur i den rette vært, blot bliver større og større og større og større endnu. Og Søren og Helene kan ikke skjule sig bag stilhed og aflysning af møder med offentligheden, for selv et afslag om dialog er en dialog i sig selv, og denne dialog er monologisk, hvorfor dens fremtræden som dialog blot er et skalkeskjul, et retorisk trick, et verbalt falskt flag. For dét som taler igennem de to tyske og to danske sundhedsrepræsentanter er Énstemmighed, ikke verbal pluralisme, og det er dog mest logisk at forestille sig, at den ene stemme de alle fire taler med, stammer fra et centralt sted, ikke fra enkeltindividers individuelle viljer. Og lur mig, om ikke det er en énstemmighed, der har slået rod i deres bankkonti, og som i grunden er dér, den påfaldende ideologiske enighed imellem dem stammer fra?
Jeg tror, med andre ord, de er en flok grådige mennesker de fire. Jeg tror, de er så grådige, at de er blevet syge af det, og er ligeglade med om andre dør for at de kan berige sig. Jeg synes ikke, nogen af dem ser naturlige og afbalancerede ud. De ser nærmere dybt stressede ud, pressede, ude af sig selv. De er nødt til at klæde sig ud. Karl kan godt lide sløjfer om halsen og pomadiseret hår. I Danmark kan Magnus Heunicke ikke skjule sin barnlige benovethed over at blive budt op til dans af selveste kronprinsessen, og han er på nippet til at trippe over sine egne blankpolerede sko i bar skotskternet befippelse på de fine fliser. Åh! Han holdt kronprinsessens langfinger i et evigt sekund! Berusende! Åh! Hele verden er min maskerade! Forførende! I morgen hæver jeg mit coronar, mit fede coronar..dans, prinsesse! Må jeg byde Dem min langfinger! Statistikken? Ha! Vi danser den mindre, og nu champagne! Maestro!
Hvad tror du?
Og er det dybt skræmmende at læger, der har afgivet lægeløfte om aldrig at skade andre mennesker, har disse grådig-potter til chefer? Er det sundt? Er det helbredende? Gør det menneskeheden godt? Er det moralsk rigtigt? Og hvis ikke, hvilken sundhed kan man da forvente på den anden side af sundhedsmæssig korruption og et sundhedssystem verden over, som siger ja til forvrængning mod en fed check?
12.12.´22
|
