Velstandspartiet - Jorden Frihed Kundskab

Fiktion og Faktuel Realitet

19. november 2022

En tekst om fornuftens sejr

af: Alma Ravn, digter

Man føler altid udmattelse efter en kamp, det er helt naturligt. Og hvis man ellers har kæmpet for livets værdier, ikke dødens, er det desuden velfortjent. Man hviler sig for at genopstå forfrisket. Og mens man så giver musklerne fri, frigør tanken fra stress og mundbind med samt alle de andre tåbe-krav såsom at gå mindst to meter væk, hvis man møder sin nabo på vej ud, hilse med albue og hvad ellers, mens man så gør det, sker det, man får flashbacks. Det var en sær og fremmed tid på mange måder disse to år med påbud, anbefalinger, lockdowns og restriktioner. Hvad var det egentligt, der skete?

Pludselig skjulte folk omkring én deres ansigter, og alt, man kunne se, var øjnene. De blev mere indesluttede end ellers, sad meget og gloede ned i deres mobiltelefoner uden at tale med andre. Isoleret og tavs med maske for ansigtet sad de hver for sig. Tale blev kun brugt, når de skulle bestille noget, betale for noget eller aflevere/ hente noget, hvor kort kommunikation var uundgåelig, påkrævet, men det blev holdt på et minimum. Folk lo heller ikke så meget som før, og øjnene var køligt på vagt. Kom man til at nyse i en bus, blev der kigget skævt til én over masken. Og man skulle ikke starte en samtale om situationen. De maskerede holdt stædigt på deres: De var omgivet af en usynlig livstrussel, så de beskyttede sig, punktum. Hvis man fortalte dem, man selv var usprøjtet, og ikke respekterede maskeforbuddet, hvorfor man selv havde fritaget sig for det ved blot at sige: ”Jeg er fritaget” til enhver uniformsklædt, der spurgte, rykkede de maskerede typisk to meter væk fra én uden at svare. De censurerede samtalen ved ikke at deltage i den. Det er let at være fej. Det er meget sværere at balancere en samtale på gensidig respekt og lydhørhed trods menings-uoverensstemmelser, men det er dét værd. Personligt sad jeg engang i et tog mod København, og faldt i snak med en kvinde på sædet overfor. Hun var på vej til at blive, hvad hun kaldte ”vaccineret”, dvs. sprøjtet, og dét havde hun det fint med. Jeg valgte fornuften. Spurgte hende, hvor dén ”pandemi” hun hele tiden talte om, og som skræmte hende, var henne? Fortalte, at jeg ikke er sprøjtet, og ikke fejrer fastelavn hver dag, og at jeg er i fin form, fuldt energisk og har det godt. Fortalte at de, der er syge, enten må lide af, hvad der førhen gik under betegnelsen ”influenza”, og syntes hun, helt ærligt, ikke det hele var ved at blive helt hysterisk? Egentligt ikke, svarede hun, for Mette og embedsværket har jo-

    • Ja, undskyld, hvis jeg afbryder, men søde ven, kan du da ikke se, at hun lyver?
    • Jeg tror nu på hende. Hun har jo hele embedsværket bag sig-
    • Undskyld igen, altså, men hvad, helt præcist, betyder dét mærkelige ord? Embedsværket?
    • Ja, altså, det er jo et stort spørgsmål, et godt spørgsmål. Embedsværket er de embedsmænd, der står bag statsministeren-
    • Jamen, ok! Men hvad nu, hvis de var korrupte? Hvis nu de havde en plan, som de ikke fortalte folk? Hvad så? Hvem eller hvad fact-checker dem?
    • Du har ret, ingen. Men så har vi jo demokratiet.
    • Demokrati betyder folkestyre. Har vi dét i Danmark?
    • Ja, vores lovgivning er demokratisk-
    • Én ting er en lovgivning, en anden er måden, den administreres på-
    • Dét er rigtigt.
    • Mette vil sprøjte os. Med hvilken ret?
    • Der er jo pandemi! Det er for at beskytte os!
    • Jeg tror ikke på det. Det er fup. Jeg er usprøjtet og vel.
    • Måske er du bare naturligt stærk?
    • Det er vores immunforsvar, der gør os stærke.
    • Ja
    • Så skal vi heller ikke ødelægge det
    • Nej
    • Er du sikker på, du stadig vil sprøjtes?
    • Ja

Vi skiltes som venner. Faktisk gav vi hinanden hånden, da én af os skulle af, og sagde tak for samtalen, så forskellige som vi var. Jeg kunne ikke overbevise hende om mit synspunkt, og hun kunne ikke overbevise mig om sit. Men samtalen havde fundet sted, og jeg gik glad hjem fra stationen. Det ville have glædet mig endnu mere, hvis flere eller alle i kupéen havde meldt deres mening ud, men folk sad jo i deres egen lille teknologiske boble med trådløse øreclips, der spillede dem lige ind i hjernen.

Jeg har siden tænkt over denne samtale, og nu skriver jeg en fiktiv samtale med den samme kvinde uden at hun er tilstede. Grunden er, at jeg har et brændende spørgsmål til alle hér i mit fædreland, Danmark, og du, venlige, menneske fra toget, som jeg havde sådan en god og frugtbar udveksling med, jeg gør dig nu til fiktiv repræsentant for min målgruppe: De godtroende og venlige mennesker, der var overbeviste om, at fjernsynskassen talte sandt, og at Mette var med til at begrænse en livstrussel.

    • Der er noget, jeg virkeligt har tænkt meget over hér på det sidste: Hvordan kan en pandemi opstå et sted som i vores fædreland?
    • Hvad mener du? De kan da opstå allevegne! Tænker du på noget specielt?
    • Ja. Hér i Danmark har vi et meget, meget højt hygiejne-niveau. Et konkret eksempel fra min egen erfaring: Da jeg i 2019, d. 28. juli landede i Kastrup Lufthavn, kom jeg fra Cambodia, og jeg husker, minutiøst og i detaljer, hvordan det første, jeg udbrød, var: ”Hvor er her bare rent!” Det er virkelig påfaldende, når man kommer fra Sydøstasien, og har været væk i årevis. Man lægger mærke til kontrasten, den er umiddelbart iøjnefaldende. Og nu vil jeg gerne vide: Hvordan, helt præcist, kan en pandemi opstå så rent et sted? Hvordan er det muligt?

Stilhed. Man hører kun togets tuk-tu-tuk.

    • Der er nok. eh. nogen steder, hvor hygiejnen. eh. ikke er så høj..-
    • Det er der vel, men det besvarer ikke spørgsmålet.

Stilhed. Tuk-tu-tuk.

Spørger jeg min rejseerfaring, konstaterer jeg, at en pandemi sagtens kunne opstå i visse af de lande, jeg har enten rejst i eller boet og arbejdet i. Disse inkluderer: Indien, Cambodia, visse områder i Thailand og Malaysia. Men i Danmark? Det er, helt enkelt, urealistisk i forhold til f.eks. de ovennævnte lande. Bemærk, Afrika er ikke nævnt, det er fordi, jeg aldrig selv har rejst på dette kontinent, men ellers findes de samme vilkår dér som i de nævnte lande. Danmark, mit fædreland, hører bare ikke til i dén kategori af lande, for niveauet for hygiejne er eksplosivt højere og mere systematisk udviklet og implementeret. Kom Fødevarestyrelsen til Phnom Penh eller Saigon, ville de få nok at bestille med at lukke restauranter og fjerne bevillinger, som ikke eksisterede. Man spiser godt i de nævnte lande, maden er fantastisk lækker og indbydende, krydret og nærende, men der er meget få, hvis nogen, særlige sanitære eller hygiejne-krav, man skal opfylde, inden man åbner. Det er ok, hvis der er et sidde-lokum bagved, en spand med vand og en øse, men det er ikke noget, man kan kræve. Man kommer vel for at spise, eller hvad? synes de nødtørftigt sammentømrede skure, hvor folk spiser side ved side på en lang bænk eller på hver sin plasticstol nær hinanden, at råbe efter én, når man træder indenfor, sådan føles det. Men maden? Vidunderlig. Så det er godt, Fødevarestyrelsen ikke kommer de steder.

Det er helt vildt for éns forestillingsevne, at blive konfronteret med påstande om pandemier i Danmark, det sværger jeg. Danmark er simpelthen så absurd langt fra noget, der svagt kunne minde om befængthed, smuds, snavs, og tænker man bare lidt efter, er det helt klart, at Danmark ikke kan få et udbrud af pandemi. Igen er sproget fantastisk vigtigt, essentielt: Rent etymologisk, dvs. betydnings-og oprindelsesmæssigt, stammer ordet pandemi fra græsk. Dette ord er sammensat af et såkaldt BI nemlig pan, der betyder alle/alt og et navneord, demi, af demos, folk.

Hvor oplysende! Dette betyder jo, at ALLE MENNESKER var i fare af sundhedsmæssige årsager i Danmark! Vent lige en omgang! Wow. der kommer gang i fantasien nu. OK! Vi hopper på illusionen for et meget kort øjeblik: Vi siger, der faktisk var en livstruende epidemi, der satte alle i fare, i Danmark. Hvem er det så, der sætter hr. og fru Danmark i fare? Svar: Det er saftsusemig da de såkaldte Sundhedsmyndigheder! De er til for at forhindre, via råd om sanitet og hygiejne, at standarden for renhed i samfundet er acceptabel og ude af enhver farezone for folkesundheden. Og hvem styrer Sundhedsstyrelsen, f.eks.? Det gør direktøren, Søren, som selvfølgelig skal parere ordre fra sit hovedkvarter. Og hvorfor får Søren så ikke at vide, at hvis han vil være direktør for sundhed, er forebyggelse et absolut nøgleord? Hvordan kan man ikke sige, at Søren Brostrøm og Helene Probst er ansvarlige for ikke at skabe betingelser for, at pandemi-udbrud ikke er mulige i Danmark?

Netop! Uanset hvilken vej man vender situationen, kan man ikke komme udenom dét faktum, at der ikke på noget som helst tidspunkt har været en pandemi i Danmark. Det var en kæmpemæssig løgn, og se lige her, hvad jeg fik retur af Helene Probst, da jeg skrev til hende:

_______

Dato: lørdag den 22. januar 2022 kl. 12.50
Til: Søren Brostrøm <sbro@sst.dk>
Emne: Att.: Søren Brostrøm

Att.: Søren Brostrøm
 
Jeg, Alma Ravn, dansk statsborger, bosiddende i mit fædreland, henvender mig til dig med følgende spørgsmål, jeg ønsker svar på:

a. HVILKE ER KONSEKVENSERNE AF FØLGENDE FORHOLD: EN KVINDE, SOM IKKE HAR LADET SIG INDSPRØJTE MED DEN HUSERENDE "COVID-VACCINE" FÅR ET BARN MED EN MAND, DER HAR LADET SIG INDSPRØJTE?

Jeg udbeder mig venligst et videnskabeligt begrundet svar på ovenstående.

b. VENLIGST TILSEND MIG MEDICINSK DOKUMENTERET, VIDENSKABELIGT BEVIS FOR DEN PÅSTÅEDE "COVID-19" VIRUS. JEG ØNSKER AT BEVIDNE, VIA DIN INFORMATION ANG. SPØRGSMÅL B. AT DET VIDENSKABELIGT KAN GODTGØRES UDEN NOGENSOMHELST TVIVL, AT DEN PÅSTÅEDE VIRUS ER REEL.

Jeg udbeder mig INGEN generel information. Venligst bemærk, at jeg ønsker et videnskabeligt, ikke et politisk, svar vedr. ovenstående. Du kan sende din videnskabelige dokumentation til nærværende e-mail adresse.

Alternativt kan du udbede dig min fysiske adresse, som vil blive udleveret, såfremt du kan tilvejebringe den krævede dokumentation.

På forhånd tak.

Vh
Alma Ravn

_______

Hr. Brostrøm fik sin medarbejder til at tilsende mig følgende svar:

Kære Ragna

Tak for din henvendelse hos Sundhedsstyrelsen.

Søren er en meget travl mand, som du måske kan forestille dig, så han har bedt mig om at svare på din henvendelse.

I forhold til spørgsmål a, så er der ikke noget videnskabeligt data omkring dette. Det vil sige, at der ikke er lavet noget konkret forskning om dette. Dette skyldes formentlig at forskningslitteraturen har en udledt en generel konsensus om, at vaccinerne mod COVID-19 ikke er sundhedsskadelige og at de ikke som sådan ikke vedrører graviditet og reproduktion på den måde du beskriver. Det er derfor svært for mig at give mere præcist svar på det du efterspørger i spørgsmål a.
 Med henhold til dit spørgsmål b: COVID-19 er ikke en virus, men en sygdom. Sygdom med COVID-19 skyldes infektion med virussen SARS-CoV-2, som først blev dokumenteret i Wuhan omkring nytårsskiftet 2019/2020. Hvis du vil læse mere om navnet på sygdommen samt opdagelsen af SARS-CoV-2, kan jeg henvise til WHO (den internationale myndighed der overvåger smitsomme sygdomme globalt) her og her.

Jeg håber at mit svar gav lidt afklaring.

Med ønsket om en god dag.

Med venlig hilsen

Peter M. Thomsen
Informationsmedarbejder

_______

På grund af de tyndbenede og undvigende svar, fortsatte jeg korrespondancen:

Kære Sundhedsstyrelsens INSTITUTIONS postkasse,

Tak for henvendelsen.

Jeg er en meget travl kvinde, som I måske kan forestille jer, efter nu mere end to hele års undtagelsestilstand i mit fædreland.

Jeg er derfor af den opfattelse, at den nedlukning og sprøjteiver, danske statsborgere har bevidnet i Danmark i den omtalte periode ikke ligger indenfor en juridisk holdbar ramme. Det er af selvsamme årsag, at jeg udbeder mig svar på følgende spørgsmål i forbindelse med jeres tilsendte mail:

1. Skal jeg forstå det sådan, helt konkret, at "corona"-sygen ikke kan dokumenteres videnskabeligt, da der - efter Sundhedsstyrelsens opfattelse - ikke eksisterer videnskab på dette felt?

2. Hvis ikke, der eksisterer videnskabeligt bevis for den påståede livstruende "corona," hvorfra har man da - ifølge jer - "af forskningslitteraturen" udledt en generel konsensus?

3. Hvilken "forskningslitteratur" henvises der konkret til i jeres mail? Og hvorledes er dette foreneligt med jeres påstand om at der ingen videnskabelige beviser eksisterer omkring "corona"?

4. Redegør venligst, klart og utvetydigt, for reproduktive konsekvenser af at modtage "corona"-sprøjten.

5. Hvori består efter styrelsens opfattelse imellem jeres distinktion mellem "virus" og "sygdom"?

6. Jeg henvises af jer til WHO. Jeg vil gerne vide helt præcist om WHO sidder inde med en medicinsk bevisførelse i forhold til den påståede eksistens af "corona." Jeg ønsker en sådan dokumentation tilsendt fra Søren Brostrøm.

Vh
Alma Ravn

_______

Peter svarer på vegne af Søren, som har travlt:

Kære Alma
 
Tak for dit svar og for din interesse i vores arbejde.
 
1.    Jeg tror du har misforstået det jeg skrev i mit tidligere svar – eller også vil jeg bede dig om læse det igen.
Dit spørgsmål a omhandler hvorvidt der findes studier vedr. reproduktion mellem en vaccineret person og ikke en ikke-vaccineret person. Mit svar til a var, at sådanne studier findes ikke, fordi der ikke er en aktuel bekymring omkring dette – dvs. der er ikke bekymring omkring konsekvenserne forbundet ved reproduktion mellem en vaccineret og ikke-vaccineret person og derfor har man ikke forsket i dette.
Der er en myriade af (videnskabelige) beviser på, at SARS-CoV-2 er en ny sygdom og at der lige nu er millioner af mennesker som er syge med COVID-19 på grund af infektion med SARS-CoV-2.

3.    Dette spørgsmål hviler på en misforståelse af mit oprindelige svar, som jeg forhåbentligt har opklaret i mit svar til 1. Hvis du vil lære mere om hvordan videnskabelig konsensus dannes i videnskaben, vil jeg henvise til videnskabsteorien – Thomas Kuhn, Karl Popper og Imre Lakatos er gode bud.

4.    Dette er gjort i mit svar til 1 – der er ikke lavet forskning om dette idet der er ikke er nogen motivation eller et sundhedsfaglig ønske om at undersøge dette.

5.   Dette er ikke styrelsens egen distinktion men imidlertid en alment accepteret distinktion i videnskaben og som er blevet benyttet i årtier. Dette kan du også læse mere om i de henvisninger hos WHO som jeg linkede til. Distinktionen mellem SARS-CoV-2 og COVID-19 svarer til distinktionen mellem HIV og AIDS: HIV er virus der kan føre til sygdommen AIDS. SARS-CoV-2 er en virus der kan føre til sygdommen COVID-19.

6.   Det er desværre ikke muligt at få en sådan dokumentation tilsendt af Søren eller af os. Det håber jeg du har forståelse for. Du er dog mere end velkommen til at læse vores udgivelser på vores hjemmeside, som underbygge vores videnskabelige grundlag og indeholder henvisninger til videnskabelige studier etc.

Med ønsket om en god dag.

Med venlig hilsen
Peter M. Thomsen

_______

Det meste af indholdet i disse søforklaringer og snakken-udenom-hygge-pygge-forsikringer er kopieret materiale hentet direkte fra internettet. Peter har siddet og klippe-klistret i sit kontor. Som Søren sagde. Rent sprogligt er det helt karakteristisk, at Peter taler ned til sin læser. Han forsøger at få mig til at hvile i en slags tro, en form for suspension i status quo, hvor han prøver, om han kan lulle mig i søvn med appeller til min fornuft. Men de er kun tilsyneladende fornuftige. Peters retorik er et spejlbillede af Sørens, det er kun størrelsesforholdet, der er forskelligt: Søren henvender sig til hele landet, Peter kun til mig. Den helt store arrogance kommer til udtryk, hvor Peter henviser til Kuhn, som faktisk er det samme som at henvise til teorien om PARADIGME-SKIFTET. Det foregår blot ikke direkte, men i indirekte og delvist skjult form, via en boghenvisning. Man skal være dum for ikke at forstå hintet.

Herefter skriver jeg en ny mail til samme styrelse. Her er korrespondancen:

_______

Sendt: 10. januar 2022 16:50
Til: Den Alm. Danske Lægeforening <dadl@dadl.dk>; Sundhedsministeriet <sum@sum.dk>; Lægemiddelstyrelsen <dkma@dkma.dk>; wejse@ph.au.dk; Athomsen@sund.ku.dk; jens.lundgren@regionh.dk; afo@ssi.dk; olesen@sund.ku.dk; rh@mbg.au.dk; perben@regionsjaelland.dk; leifj@regionsjaelland.dk; heul@ssi.dk; stps@stps.dk; thomas.lars.benfield@regionh.dk; kma@horesta.dk; viggo@ruc.dk; benwinni@rm.dk; knn@horesta.dk
Emne: BREV TIL EKSPERTERNE
 
Jeg, Alma Ravn, dansk statsborger bosiddende i mit fædreland, har følgende spørgsmål til jer.

Spørgsmålet lyder:
VENLIGST GIV MIG ET MEDICINSK BEGRUNDET BEVIS, UTVETYDIGT OG KLART, PÅ AT DER SKULLE EKSISTERE NOGENSOMHELST DØDELIG VIRUS I MIT FÆDRELAND DER SKULLE KUNNE FUNGERE SOM BELÆG FOR MASKERING, BORGERPAS, TESTS, PODNING.
 
Såfremt I ikke er i stand til at fremlægge en sådan medicinsk begrundet forklaring, hvad er I så andet end betalte nikkedukker?
 
Jeg afventer jeres individuelle besvarelser og takker for opmærksomheden.
 
Alma Ravn
Dansk statsborger

_______

Svaret blev sendt ned oppefra og modtaget af Mia:

Kære Alma,

Tak for din henvendelse.

Du kan læse om corona virus og hvad det er her: https://www.sst.dk/da/corona/covid-19-og-ny-coronavirus

Statens serum institut opgør tal om smittede, indlagte og døde hver dag: https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata. Her kan du se hvor mange der er syge, og som også dør af denne virus.

Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at diskutere hvorvidt corona eksisterer, da vi på andet år nu, har solid data (eks SSI’s tal), erfaring og viden fra hele verden, der understøtter dens eksistens. Har du spørgsmål, der ikke er konspirationsteoretiske, er du velkommen til at skrive igen.
 
Med venlig hilsen
Mia Juul Larsen
Informationsmedarbejder
Sundhedsstyrelsen

_______

Hertil er der jo kun at svare:

Tak for henvendelsen, Mia Juul Larsen,

Mange tak for linket til jeres egen hjemmeside.

Jeg har ikke brug for Statens Seruminstituts opgørelser om "smittede, indlagte og døde," hvilket er årsagen til, at jeg ikke udbad mig dem.

Jeg har ej heller udbedt mig forklaringsmodeller i forbindelsen med tilstedeværelsen af eller fraværet af "corona." Af samme årsag udbad jeg mig dem ej heller. Hvad jeg udbad mig, var et DOKUMENTERET BEVIS AF MEDICINSK KARAKTER der beviseligt og videnskabeligt utvetydigt kan godtgøre at denne "virus" er reelt forekommende og - som det jo påstås ifølge den offentlige konsensus - er så livsfarlig, at hele menneskeheden skal lade sig indsprøjte imod den igen og igen og igen og igen. Kan I venligst fremkomme med et sådant?
Venligst oplys i detaljeret og specificeret form PRÆCIST HVILKE "SOLIDE DATA" UDOVER "SSI´S TAL" DER UNDERSTØTTER DENS EKSISTENS". Mange tak.

Har I mulighed for ikke at tildele mig adjektiver, ville det være mest høfligt og respektfuldt.
På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Alma Ravn

_______

Mia runder af:

Tak for din mail.

Vi har forsøgt at besvare dig så godt vi kan, og har ikke yderligere. Alternativt kan du læne dig op ad WHO’s udtalelser: https://www.who.int/

Vi håber på, at du har forståelse for, hvorfor du ikke får yderligere svar.

Med venlig hilsen
Mia Juul Larsen

_______

Men spørgsmålet består uagtet at hverken Søren, Peter, Helene, eller Mia vil medvirke til opklaringen: Hvem vil fortælle en rejsende igennem mange år, hvordan en pandemi kan bryde ud i et skandinavisk land som Danmark med så høj en hygiejnestandard og levefod?
Det forholder sig jo sådan, at befolkningen i landet fortjener sandheden om de ting, regeringen går rundt og laver i deres navn. Det er folkets ret og styrets pligt. Retten og pligten er ufravigelig. Så for tredje gang: Hvordan kan en pandemi bryde ud i Danmark i år 2020?

15.11.´22

Støt demokratiet med en VælgerErklæring til
VelstandsPartiet - Jorden Frihed Kundskab

Medlemskab
Standard: 300,- kr. pr. halvår eller 50,- pr. måned.
Minimum: 150,- kr. pr. halvår eller 25,- pr. måned (studerende, arbejdsløse og pensionister m.fl.).

 

Donation - VelstandsPartiet
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Donation - Vakstidende
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Ønskes hjælp til at afgive en vælgererklæring så kontakt gerne Kristian Larsen - bestyrelsen,
mob: +45 55219923, email: kristian.larsen@jfk21.dk
eller se vores vejledning

Hovedkontor
Nørre Allé 22A, 1.sal
8000 Aarhus C
E-mail: info@jfk21.dk
/ nyemedlemmer@jfk21.dk
Tlf.: +45 5252 7801

Regionalkontor - Aarhus
Bindingsværket, Nørre Allé 22a
Baghuset, 1. sal, 8000 Aarhus C
Fredage kl. 17:00-21:00
E-mail: aarhus@jfk21.dk
Tlf.: +45 9180 4106

Regionalkontor - Hadsund
Storegade 39
9560 Hadsund
Åben efter aftale
E-mail: hadsund@jfk21.dk
Tlf.: +45 2070 1003

 
--
Forward this message

powered by phpList 3.6.14, © phpList ltd