Velstandspartiet - Jorden Frihed Kundskab

Pomp, Pragt & Vampyrer

27. sept. 2022

af Lene Bang

Vampyrerne angriber dig

Pomp, Pragt & VampyrerHvad gør man, når man bliver angrebet af en vampyr? En modbydelig blodsuger, der lever af din energi og dine kreative evner. Dog, en god gammeldags vampyr sover om dagen, er kun på spil om natten og kan holdes i skak med hvidløg. Men noget er sket, de er kommet op af kisterne og huserer nu ved højlys dag og selv hvidløg preller af. De tåler ikke sollys, så de sørger for, at himlen konstant er dækket af en hvidlig grød fra chemtrails.

Vampyrerne kan bedst lide højt til loftet. De mødes på slotte, pyntede og velnærede af dit og mit hjerteblod, som drypper fra mundvigene, mens de svinger sig i dansen. De har titler som politikere, kongelige og ledere af multinationale virksomheder. De pjanker og griner mens smykker og ordner glimter og de fejrer, hvordan de har udplyndret deres ofre, os – folket, som nu kastes ud i fattigdom og armod.

Planen er underskrevet, de praler endda af den under dække af de multifarvede verdensmål, som lyder så smukke, men som kun handler om at udplyndre os. Hvem når først målet, Agenda 2030 – du skal intet eje, som køres ind med flotte ord og falbelader. Og ve få den, som stiller spørgsmål.

Vampyrerne har dresset sig op, så de ligner mennesker, men tag ikke fejl. Når de er kørt hjem i guldkareten og masken lægges efter ballet, kommer hugtænderne frem og deres hud får en liggrøn farve. Deres hjerter er iskolde, de kender ikke til kærlighed. De næres af at udplyndre og bedrage os, folket, som de betragter som deres ejendom.

Små marionetter, lette at hjernevaske, lette at hypnotisere med gentagelse af helt enkle slogans som ”der er for mange mennesker på jorden” eller ”det må gerne være besværligt ikke at være vaccineret” eller ”det er din skyld, at klimaet brænder op og jorden fryser til is og derfor skal du betale endnu, endnu mere i skat”, ”det er alt sammen Putins skyld” og ”drop at få et barn mere, det er bedre for klimaet, fordi børn udånder CO2”. Fordummende, splittende, menneskefjendske slogans, som du skal tro, du selv har fundet på, men som du er blevet hjernevasket af vampyrerne til at gentage. Har du nogensinde selv undersøgt om disse udsagn egentlig passer? Er det sandt, at der er for mange mennesker på jorden og hvem er det, der får dig til at sige det?

Pomp, Pragt & VampyrerJo mere splittelse de kan lave mellem mennesker, jo mere vanvittige og fornedrende dekreter de kan få folk til at bøje sig for, desto gladere og mere opstemte bliver de. De har hugget gifttænderne i halsen på medierne, som nu også selv er blevet vampyrer og derfor rapporterer om vanvittige frygtscenarier, der skal få folk til at makke endnu mere ret.

Rædselsscener med kister med mennesker som man fik at vide, var døde af corona i Italien, var de samme billeder som tidligere viste kister med bådflygtninge. Vampyrmedierne gør sig ikke engang større ulejlighed med at skjule, at de ikke siger sandheden og bruger mere eller mindre hemmelige tegn på billederne til at signalere deres ugerninger, for dermed at undgå karma.

De giver dig ”gode råd” om, hvordan du kan spare på strømmen, mens de små butikker på landet må lukke, busruter nedlægges, brændeovne og benzinbiler udskammes, så du tvinges ind i en lillebitte, svinedyr lejlighed ind i byen, hvor du kan sidde som i en kommodeskuffe og håbe på, at du kan få lidt strøm til at varme en smule vand. De slår sig på lårene af grin, når de får dig til at spise ulækre insekter, som enhver ved ikke er egnet til menneskeføde. Ingen ved, hvor længe man får lov til at holde høns, før de melder ud om en eller anden smitsom fugleinfluenza.

Når din forretning er gået konkurs, vaccineskader og giftige kemikalier i luften, vandet og jorden har gjort dig svag, dit hjem er taget fra dig og sulten og kulden gnaver i dig og dine børn, så står vampyrerne på spring. De vil ”hjælpe” dig med en minimal borgerløn. Et lån, som du med renters rente og på deres betingelser kan få lov til at afdrage og som derfor vil gøre dig til slave.

Kong Charles praler af, at han nedstammer direkte fra selveste Grev Dracula og ynder at besøge Transsylvanien. Vi er nogle, som ikke er overraskede. Han er en af de største klimaforræddere i verden.

Vampyrer hader at blive afsløret, men de elsker at komme i Billedbladet og blive tilbedt af folket. Men folket, som plejede at tilbede dem, begynder nu at gennemskue dem. De begynder at stille spørgsmål, når sandhederne siver ud, på trods af ihærdige ”faktatjekkere” som hugger til med deres fangarme, når nogen siger sandheden.

Nogle har fra starten forstået, at vi er under angreb, andre tror stadig, vampyrerne er deres venner og vil dem godt. De tror, at de ”mennesker” som stiller op i TV som ”eksperter” er nogle, man kan stole på. De forsvarer dem med næb og klør, mens vi andre ikke har været et øjeblik i tvivl. Deres menneskeforklædning kan ikke snyde os, for vi mærker kulden i deres hjerter. Vores job er at vise, at vampyrernes tid er forbi og at slaget skal kæmpes. Den store krig, der venter os er krigen mod vampyrer.

Man gør kål på en vampyr ved at jage en pæl gennem dens hjerte. Mens I prepper med flaskevand, kontanter og dåsemad, så husk lige også at have en pæl klar. Jeg spidser min til i den ene ende, så tror jeg, den er nemmere at arbejde med.

Lene Bang

Støt demokratiet med en VælgerErklæring til
VelstandsPartiet - Jorden Frihed Kundskab

Medlemskab
Standard: 300,- kr. pr. halvår eller 50,- pr. måned.
Minimum: 150,- kr. pr. halvår eller 25,- pr. måned (studerende, arbejdsløse og pensionister m.fl.).

 

Donation - VelstandsPartiet
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Donation - Vakstidende
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Ønskes hjælp til at afgive en vælgererklæring så kontakt gerne Kristian Larsen - bestyrelsen,
mob: +45 55219923, email: kristian.larsen@jfk21.dk
eller se vores vejledning

Hovedkontor
Nørre Allé 22A, 1.sal
8000 Aarhus C
E-mail: info@jfk21.dk
/ nyemedlemmer@jfk21.dk
Tlf.: +45 5252 7801

Regionalkontor - Aarhus
Bindingsværket, Nørre Allé 22a
Baghuset, 1. sal, 8000 Aarhus C
Fredage kl. 17:00-21:00
E-mail: aarhus@jfk21.dk
Tlf.: +45 9180 4106

Regionalkontor - Hadsund
Storegade 39
9560 Hadsund
Åben efter aftale
E-mail: hadsund@jfk21.dk
Tlf.: +45 2070 1003

 
--
Forward this message

powered by phpList 3.6.14, © phpList ltd