Velstandspartiet - Jorden Frihed Kundskab

Kontakt med det Videnskabsetiske Rod

- Lene Bang, 2. okt. 2026

Hej Videnskabsetiske Råd,

Jeg har skrevet til Novo og til Sundhedsstyrelsen, og de sender aben videre til jer:

Børn bruges til medicinske eksperimenter
https://news.jfk21.dk/lists/?pi=ViewBrowserPlugin&p=view&m=878

Har medicinalindustrien tiltaget sig hånd- og halsret over befolkningen med ret til at disponere over børns kroppe? Nå det har de så, for Sundhedsstyrelsen (Thor Svendsen) sender aben tilbage til Novo, men skriver dog: "Men til din information, er det lovbestemt i Danmark, at alle kliniske forsøg med lægemidler skal godkendes af en Videnskabelig Medicinsk Komite (VMK).
Jeg går ud fra at Novo Nordisk forsøg også er godkendt af VMK."

Kan det passe, at I har godkendt dette og skal Novo fortsat have lov til at eksperimentere på børn?

Med venlig hilsen
Lene Bang

-------

Oskar Essendrop Bachson <oseb@dketik.dk>

Kære Lene Bang

Tak for din mail.

Jeg sidder selv som sagsbehandler i sekretariatet for de videnskabsetiske medicinske komitéer, og er derfor tæt på behandlingen af ansøgninger om at lave kliniske forsøg, herunder forsøg på mindreårige, som også foregår i Danmark.

Jeg vil derfor gøre mit bedste for at besvare dine spørgsmål. Hvis der er noget, som jeg har overset eller misforstået, må du sige til.

Der findes i lovgivningen og konsensus primært to grunde, som kan retfærdiggøre at lave medicinsk forskning, herunder forsøg, med mindreårige som forsøgspersoner.

Hvis der er tale om en sygdom som kun forekommer i mindreårige.
For at sikre sig at medicin, som forskerne ved hvordan virker hos voksne, også fungere på samme måde i mindreårige, eller hvis forskerne forventer at det virker anderledes, og vil undersøge hvordan man kan give børn den bedste behandling, dette taget i betragtning.

Mindreårige forsøgsdeltagere modtager ekstra bevågenhed, både blandt klinikere og i de videnskabsetiske medicinske komitéers vurdering af ansøgningerne, da der er bred enighed om at der er tale om en sårbar gruppe.

Det er både skrevet ind i Helsinki deklarationen, som er grundlæggende aftale om etisk forsvarlig medicinsk forskning, udgivet at verdenslægeforeningen.

https://www.wma.net/policies-post/wma-declaration-of-helsinki/

Men det er også skrevet ind i den EU lovgivning, som dikterer kravene til kliniske forsøg. (artikel 32)

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:02014R0536-20221205

Derudover er der et skærpet fokus på hvordan samtykke foregår. Mindreårige skal deltage i samtykkeprocessen på det niveau som det er muligt, og hvis en mindreårige udtrykker ønske om ikke at deltage i et forsøg, eller at stoppe i et forsøg skal dette respekteres.

Du kan læse mere om dette på vores hjemmeside:
https://www.videnskabsetik.dk/vejledninger/vejledning-om-det-informerede-og-stedfortraedende-samtykke-i-sundhedsvidenskabelige-forskningsprojekter

Mindreåriges rettigheder og behandlingen af dem er emner som de videnskabsetiske medicinske komitéer tager dybt seriøst og tjekker grundigt, i vurderingen af kliniske forsøg.

Herunder stilles der blandt andet krav om tilstrækkelig ekspertise hos de læger, som udfører forskningen, og deres erfaring med at håndtere mindreårige forsøgspersoner og patienter.

Jeg håber at dette svare på de spørgsmål som du har.

I din mail spørger du direkte til et bestemt forsøgs godkendelse, erstatningsudregning, og bivirkninger ved wegovy som jeg antager er retoriske spørgsmål, og som jeg derfor ikke har svaret på.

De bedste hilsner
Oskar Essendrop Bachson

-------

Kære Oskar,

Mange tak for dit svar. Du skriver, at der i lovgivningen og konsensus primært findes to grunde, som kan retfærdiggøre at lave medicinsk forskning, herunder forsøg, med mindreårige som forsøgspersoner.

1. Hvis der er tale om en sygdom som kun forekommer i mindreårige. Men er overvægt overhovedet en behandlingskrævende sygdom, og forekommer overvægt ikke også hos andre end mindreårige?.

2. For at sikre sig at medicin, som forskerne ved hvordan virker hos voksne, også fungerer på samme måde i mindreårige, eller hvis forskerne forventer at det virker anderledes, og vil undersøge hvordan man kan give børn den bedste behandling dette taget i betragtning.

Til det vil jeg mene, at man, når man nu ved, at medicinen hos voksne virker sådan, at den blandt andet kan give blindhed, hvorfor skulle den så virke anderledes hos mindreårige?

Jeg kan derfor ikke se, at disse to grunde skulle retfærdiggøre at lave medicinsk forskning på børn.

Med hensyn til ekstra bevågenhed håber jeg sandelig, at alle der deltager i medicinske forsøg får den maksimale bevågenhed, hvad enten de er sårbare eller ej.

Nu har jeg genlæst Helsinki deklarationen, og under punkt 7 står der, at formålet med medicinsk research bør være at forstå ting og sager om sygdomme. Men igen må jeg spørge: er overvægt overhovedet en sygdom, der skal behandles? Der står også;

"These purposes can never take precedence over the rights and interests of individual research participants".

Men denne passus overtrædes jo, når man at udsætter små børn helt ned til seks år, der ikke selv kan give informeret samtykke for forsøg.

Generelt mener jeg i høj grad, at Helsinki deklarationen er overtrådt ligesom EU lovgivningen artikel 32.

Du skriver, at der er et skærpet fokus på hvordan samtykke foregår. Mindreårige skal deltage i samtykkeprocessen på det niveau, som det er muligt, og hvis en mindreårige udtrykker ønske om ikke at deltage i et forsøg, eller at stoppe i et forsøg, skal dette respekteres. Så seksårige skal udtrykke ønske om at deltage/ikke deltage i forsøg? Hvordan præsenteres dette forsøg og husker man at informere den seksårige om risikoen for blindhed?

De seksårige jeg kender har 100% tiltro til, at de voksne vil dem det bedste. Det er derfor meget let at få dem til at give "informeret samtykke" når man kun præsenterer fordelene og ikke ulemperne.

Du vil ikke svare på spørgsmål om et bestemt forsøgs godkendelse, erstatningsudregning, og bivirkninger ved Wegovy fordi du antager at det er retoriske spørgsmål. Det er det ikke - det er helt reelle spørgsmål. Jeg skriver fordi det er umoralsk at udsætte små børn for forsøg der kan give bivirkninger som:

  • Blindhed
  • Kvalme og opkastninger
  • Forstoppelse
  • Diarré
  • Bøvser
  • Sure opstød
  • Hjertebanken
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Oppustethed og luft i maven
  • Mavekneb
  • Hårtab

Når man stopper med medicinen, vender appetitten tilbage. Det er altså ikke en kur, men en livslang og meget dyr behandling (hvilket selvfølgelig er godt for Novos bundlinje).

Der er en usund tendens i samfundet til at give os mennesker diagnoser både fysiske og psykiske. Vi så under coronaen, hvordan sygeliggørelsen af mennesker gjorde det lettere at manipulere folk til ukritisk at lade sig indsprøjte med den eksperimentelle væske. Sygeliggørelse resulterer i, at ens selvværd og råstyrke undergraves. Det gør det svært at stole på ens egen dømmekraft og stå op for sin frihed. I stedet bøjer man nakken for de hvidkitlede "eksperter".

Jeg synes, det er ukærligt at eksperimentere med små børn, give dem diagnoser og sætte dem på usund slankemedicin. Hold op med det, og flyt i stedet opmærksomheden over på de produkter man sælger i supermarkederne, som indeholder alle mulige og umulige fedende og usunde kemikalier, som gør børn tykke. Hellere ud og spille bold, klatre i træer og bygge huler i den friske luft.

Med venlig hilsen
Lene Bang

Støt demokratiet med en VælgerErklæring til
VelstandsPartiet - Jorden Frihed Kundskab

Medlemskab
Standard: 300,- kr. pr. halvår eller 50,- pr. måned.
Minimum: 150,- kr. pr. halvår eller 25,- pr. måned (studerende, arbejdsløse og pensionister m.fl.).

 

Donation - VelstandsPartiet
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Ønskes hjælp til at afgive en vælgererklæring så kontakt gerne Kristian Larsen - bestyrelsen,
mob: +45 55219923, email: kristian.larsen@jfk21.dk
eller se vores vejledning

Hovedkontor
Nørre Allé 22A, 1.sal
8000 Aarhus C
E-mail: info@jfk21.dk
/ nyemedlemmer@jfk21.dk
Tlf.: +45 5252 7801

Regionalkontor - Aarhus
Bindingsværket, Nørre Allé 22a
Baghuset, 1. sal, 8000 Aarhus C
E-mail: aarhus@jfk21.dk
Tlf.: +45 9180 4106

Regionalkontor - Hadsund
Storegade 39
9560 Hadsund
E-mail: hadsund@jfk21.dk
Tlf.: +45 2070 1003

 
--
Forward this message

powered by phpList 3.6.14, © phpList ltd