|
- af Lene Bang, 7. sept. 2026
Sendt til Hjerteforeningen
Med kopi til skuespillere i Hjerteforeningens Indsamlingsshow søndag d. 6. september 2026:
- Louise Wolff,
- Steen Langebjerg,
- Bodil Jørgensen,
- Søs Egelin,
- Niels Olsen,
- Anna David,
Hej Hjerteforening,
Jeg har skrevet til jer den 26. august 2026 om bivirkninger ved coronavaccinen, som relaterer til hjertet, hvor I først havde svaret, at der IKKE var nogen bivirkninger, men hvor jeg kunne tilbagevise dette ved en simpel google søgning. I har endnu ikke svaret.
Nu har I på Facebook ændret svaret på mit spørgsmål om coronavaccinen kunne give arterieflimmer fra NEJ til JA. I har så fjernet det første nej. Tilbage står der et JA.
Hjerteforeningen tog altså fejl i den første udmelding. Man kan godt tage fejl, så retter man normalt fejlen og giver en undskyldning. Nu har man så slettet udmeldingen om, at det ikke var en bivirkning. Det er utroværdigt. Det er ellers vigtigt, for mange vil nok igen tage coronavaccine til efteråret, og hvis ikke man oplyser om dette forhold er det jo ikke med informeret samtykke. Jeg har svært ved at forestille mig, at Hjerteforeningen skulle have interesse i at skjule denne bivirkning, selvom man påstår den er sjælden. For den eller de personer, som får denne "sjældne" bivirkning, er det jo en meget alvorlig sag.
Når Hjerteforeningens specialister nu har erkendt, at coronavaccinen godt kan give arterieflimmer, vil man så bruge tid, energi og penge på at undersøge hvor mange, der er blevet ramt af en vaccinebivirkning og hvordan man kan rense kroppen ud for de uhensigtsmæssige substanser, man har fået sprøjtet ind i kroppen?
Når jeg spørger Google får jeg at vide, at Pfizer støtter og samarbejder med Hjerteforeningen, hvilket sker som en erklæret strategi om at samarbejde med patientforeninger.
Det er betryggende, at man skriver, at man følger strenge etiske regelsæt, men hvad indebærer disse regelsæt? Forhåbentlig sikrer de vandtætte skodder mellem Hjerteforeningen og medicinalindustrien, for man må forvente, at danskerne bliver informeret om risikoen for hjertesygdomme ved coronavaccinen i jeres materiale og ved det store indsamlingsshow lørdag d. 13. september.
Hjerteforeningen kan blive ansvarlig, hvis ikke I retter fejlen og gør opmærksom på, at arterieflimren kan være en bivirkning af coronavaccinen i jeres materiale.
Her kan man læse lidt om vaccinernes velsignelser:
https://links.jfk21.dk/vacciner
Jeg hører gerne, om I vil ændre jeres retningslinjer og informere befolkningen om risikoen ved at lade sig vaccinere.
Med venlig hilsen
Lene Bang
-------
Lise Hansen <lhansen@hjerteforeningen.dk>
Kære Lene
Tak for din mail.
Vi beklager, at du først har fået ét svar og derefter et nyt svar på vores Facebook-side.
Der er ikke evidens for en generel eller klinisk væsentlig øget risiko for atrieflimren efter covid-19-vaccination. Et meget lille og forbigående risikosignal kan dog ikke helt udelukkes, især efter Moderna-vaccinen. Dette signal er ikke fundet konsistent på tværs af studier. Risikoen for atrieflimren og andre arterielle arytmier er derimod klart højere efter selve covid-19-infektionen end efter vaccination.
Med venlig hilsen
Lise Hansen
-------
Kære Lise,
Jeg har sendt dig en lang række links omkring bivirkningerne af coronavaccinerne, som du som sygeplejerske og konsulent i Hjerteforeningen må formodes at interessere dig for.
For nylig har man udbetalt erstatninger til vaccineskaderamte, mens mange ikke har fået anerkendt deres vaccineskade. Jeg går naturligvis ud fra, at du og jeg er på samme side når det gælder om at passe på befolkningen, derfor må vi forsøge at komme frem til sandheden om de farer, der kan være mod helbredet.
Det skulle nødigt være sådan at man bliver bekræftet i den grimme mistanke om, at de medicinalfirmaer, herunder Pfizer, der støtter Hjerteforeningen kan komme igennem med deres interesse i at tale bivirkningerne ned og insistere på, at fordelene ved at lade sig vaccinere er større end ulemperne. Moderna, der ikke støtter Hjerteforeningen, får så skylden for bivirkningerne. Betyder det så, at Pfizer er fuldstændig frikendt? Kan Hjerteforeningen sige sig helt fri fra politisk indblanding fra deres side, for det er jo svært at gå imod sine støtter?
Foreningen for bivirkningsramte har en del patientberetninger, som ikke kan undgå at gøre indtryk:
https://bivc19vac.dk/patientberetninger/
Og verden over er der etableret foreninger for vaccineskadede:
Den international sammenslutning: CVIA – Covid Vaccine Injury Alliance (Australien, Belgien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Isle of Man, Italien, Japan, Jersey, New Zealand, Nordirland, Norge, Skotland, Spanien, Storbritannien, Sverige, Schweiz, Tyskland, USA)
Disse mange mennesker, som lider eller er døde som følge af den mere eller mindre påtvungne vaccine, kan man ikke bare affeje med "et meget lille og forbigående risikosignal".
Vi kan igen risikere, at der kan komme et politisk pres for at blive vaccineret, derfor er det af største vigtighed, at vi får de reelle fakta på bordet og her kommer Hjerteforeningen ind i billedet med reel interesse for de vaccineskadede og information til befolkningen.
Med venlig hilsen
Lene Bang
|