|
- af Lene Bang, 8. maj 20026
En dag kom en af kongens dæmoniske lakajer til landsbyen og stillede sig op på torvet. ”Måske er I slet ikke mænd og kvinder.”, sagde han. Det kunne molboerne ikke forstå, for selvfølgelig var de da mænd og kvinder, sådan havde det altid været.
Lakajen havde taget kittel på, han var jo ”videnskaben” og ovenikøbet læge, som ingen nogensinde måtte tvivle på, for en læge er jo det tætteste, man kommer på Gud. Han spurgte, om ikke børnene nogle gange var sure, og ikke ville rette sig efter forældrene. Det havde molboerne oplevet, især når de blev bedt om at rydde op på deres værelse.
”Så er det nok fordi de i virkeligheden hellere ville være det modsatte køn, end det de fik tildelt ved fødslen, og det kan vi hjælpe med”, sagde lægen. ”Send I bare jeres sure børn hen til mig, så skal jeg nok hjælpe med at få dem gjort glade igen”.
Molboerne syntes det lød mærkeligt, for de troede, at børn allerede var et bestemt køn mens de lå inde i maven, og ikke først når de kom ud og så fik tildelt et køn, men de ville ikke stå i vejen for videnskaben og deres børns lykke, så de sendte et par af de sureste børn hen til lægen. Alle fik diagnosen kønsdysfori, og lægen gav dem straks et hormonmiddel bestående af svinepis fra det modsatte køn svin. Pigerne begyndte at få skæg, og drengene fik bryster.
”Nu kan mænd også føde børn, Og dem der siger det modsatte er kønsfornægtere, hvilket er strafbart og giver klip i ESG-kortet.” sagde videnskaben.
De blev hyldet, fordi de var så modige og dygtige, og endelig kom den store dag, hvor de rigtig skulle ændres fra det ene køn til det andet, så de kunne blive helt 100 procent lykkelige. Nogle af forældrene græd og tiggede og bad lægerne om at lade være, men de blev hånet og udskammet.
Lægen stod klar med instrumenterne. En hammer og en sav. Børnene blev en efter en bedøvet med et hårdt slag i hovedet med hammeren, hvorefter lægen savede brysterne af pigerne og tissemanden af drengene. Det gjorde forfærdelig ondt, men lægen garanterede, at de ville blive rigtig glade på lang sigt. Hvis de nogensinde skulle få lyst til at få børn, kunne de jo bare adoptere. De skulle nu bare fortsætte med at drikke rigeligt med svinepis resten af livet.
De nyopererede blev hyldet på torvet for deres mod og ærlighed, og for at være den, de allerhelst vil være. Nogle forældre græd fordi de ikke forstod det, men så blev deres børn vrede på dem og stak af hjemmefra. Andre forældre var stolte. Dæmonerne råbte hurra og fejrede dem og lavede hyggelige arrangementer, så de skamferede børn kunne mødes, klæde sig ud, bytte tøj, spille musik og lave sjov. Alle kappedes om at være sammen med dem, for det blev moderne at have en ven, som ikke var det køn de havde fået tildelt ved fødslen.
Selvom de nu var blevet dem selv, var de alligevel sure over at skulle rydde op på deres værelse, men de kunne ikke få pengene tilbage fra operationen eller blive opereret tilbage, uden selv at skulle betale, for de havde skrevet under på et stykke papir, hvor der stod noget meget småt, som åbenbart betød informeret samtykke.
”Lev med det”, sagde heksen, og så gjorde de det.
Alternativ slutning
Forældrene begyndte at give børnene lommepenge for at rydde op på deres værelse og lærte dem at lukke ørerne for dæmoners propaganda.
Lene Bang
|
