|
- af Lene Bang, 17. marts 2026
Kære læser af nyhedsbrevet
Kandidaterne til folketingsvalget kappes om vores gunst og synes vi skal matches ud fra deres spørgsmål i kandidattests. Men jeg har lavet en (synes jeg) meget bedre kandidattest, som du kan sende til dem eller printe ud og overraske dem med, mens de går frit omkring på gader og stræder. Den skulle nok kunne danne grundlag for en ”hyggelig” samtale:
Tag kandidattesten
1. Vil du give Danmark tilbage til danskerne fra følgende ikke-folkevalgte entiteter:
A. World Economic Forum, som Danmark blev meldt ind i 2018 helt uden at spørge danskerne og hvor to ledere er gået af: Børge Brende og Klaus Schwab. Begge er nævnt i Epstein Files. Vil du forlange, at de Young Global Leaders vi har i Danmark melder sig selv og Danmark ud, da fortsat medlemskab af denne skumle klub må siges at være tegn på ekstrem dårlig dømmekraft.
B. EU, hvor Ursula von der Leyen har udtalt, at vi nu følger Talmuds værdier, Den danske befolkning deler ikke Talmuds værdier, derfor skal vi enten ud af EU eller udmeldingen om Talmud må trækkes tilbage. Desuden har hun adskillige domme og juridiske hængepartier som koster os formuer.
C. WHO, hvor Generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus er under mistanke for folkemord i sit hjemland Ethiopien, og stadig afventer retsforfølgelse. Det er en køn organization, som nu har det afgørende ord om vores sundhed i tilfælde af en såkaldt pandemi, som han bestemmer hvornår vi har.
D. FN, hvor de 17 fine verdensmål, som ingen har stemt om, bruges til at gennemføre plyndringen af danskerne, også kaldet Agenda 2030.
2. Vil du arbejde for en anstændig gennemgang af coronaforløbet, hvor man vurderer om de tiltag man pålagde borgerne havde bund i sund fornuft og vil du arbejde på, at de vaccineskadede bliver anstændigt behandlet? Vil du stoppe de farlige mRNA vaccinationer og vil du sikre, at medicinalfirmaerne ansvarliggøres for deres produkter. Vil du oplyse befolkningen om, at Lægemiddelstyrelen fralægger sig ansvaret når de, på deres hjemmeside melder ud, at ”al medicin kan give dødelige bivirkninger?
3. Vil du handle på udmeldingen fra DMI om, at man ikke skelner mellem menneskeskabt CO2 og det af naturen, hvorved hele klimanarrativet falder til jorden? Vil du gennemgå alle de tiltag, man har gjort på baggrund af klimaløgnen, som har kostet os spildte milliarder og atter milliarder og de kæmpeprojekter, man har planlagt på den falske præmis? Vil du til gengæld arbejde på at sikre miljøet, og genoprette de skader der er sket: forurening af vand, luft, fødevarer, indhegning og fældning af skov, mishandling af dyrene i naturnationalparker, solcellemarker og kæmpevindmøller.
4. Vil du arbejde for, at vi får en 100% fri presse, hvor ingen medier får statsstøtte og udøver propaganda for statsapparatet? Vil du kæmpe for ytringsfriheden og for at censur aldrig nogensinde må indføres?
5. Vil du arbejde for, at personer nævnt i Epstein files gennemgår en grundig undersøgelse, og stilles til regnskab for eventuelle lovovertrædelser, selvom de rangerer blandt samfundets højeste elite? Vil du samtidig være med til at sikre, at ingen politikere er forlovet med industrien, at de er i loger eller hemmelige klubber eller tænketanke eller at de på anden måde kan afpresses, men at danskerne har politikernes højeste prioritet?
6. Vil du sikre, at fremmede magter ikke har adgang til Danmark både militært og politisk.
7. Vil du gå ind for at der skal være en gennemgang af, hvad de mange milliarder, der er gået til Ukraine, er gået til? Man har indrømmet, at der er gået mange penge til korruption. Vil du sikre, at dette stoppes og efterforskes?
8. Vil du garantere, at ingen danskere skal mangle tag over hovedet i vores eget land?
9. Vil du være garant for, at de skatter vi opkræves UDELUKKENDE går til danskernes ve og vel?
10. Vil du være med til, at Kongehuset ikke skal have noget at gøre i statsrådet, men bliver et underholdende teater, som man FRIVILLIGT kan vælge at bidrage til?
11. Vil du sikre, at værdien af pengeskabelsen går til danskerne?
12. Vil du retsforfølge personer, som truer os med at ville bestjæle og fattiggøre os: Ida Auken, som endnu ikke har undskyldt for at sige ”you will own nothing and be happy” og Lars Aagaard: ”danskerne skal gøres fattige på grund af klimaet”?
13. Vil du arbejde for at vi får Bill Gates og medicinalindustrien helt ud af den danske sundhedspolitik, så naturmedicin og allopatisk og medicin ligestilles? Vil du sikre, at vi aldrig, aldrig nogensinde igen kan blive tvunget/udskammet/beordret til at lade os indsprøjte med et eksperimentelt medikament eller noget som helst andet medikament for at bevæge os frit i vores eget samfund? Vil du støtte fri forskning til gavn for alle uden økonomiske interesser?
14. Vil du sikre, at alle mennesker er lige for loven, så fru Justitia igen kan få bind for øjnene?
15. Vil du sikre, at Danmark aldrig nogensinde kommer til at deltage i krig, hverken ved at levere mandskab eller våben. Danmark skal kun udøve forsvar i et direkte angreb.
16. Skal U-landshjælpen være frivillig?
17. Vil du sikre, at man ikke sniger GMO ind ad bagdøren ved at kalde det NGT. Og vil du kæmpe for, at vi ikke længere skal forgifte køerne med Bovaer? Vil du fjerne moms og afgifter på fødevarer?
18. Vil du sikre danskerne ret til at bevæge sig frit uden at blive overvåget og uden at skulle underlægge sig Digitalt ID med mulighed for at lukke for ens bankkonto, hvis man ikke ”samarbejder” med staten som i Kina? Vil du kæmpe for kontanternes overlevelse?
19. Vil du arbejde for, at vi ikke skal udsættes for overdreven stråling fra 5G master og fra de smartmeters, vi har fået påtvunget i alle vores boliger?
20. Vil du sikre den frie bevægelighed så vi stadig kan bo udenfor byerne og bruge bilen?
21. Vil du være med til at fjerne Orwellsk vranglære fra statsapparatet via skoler, biblioteker, medier og offentlige rum som: Mænd kan føde børn. Krig er fred. Kønsdysfori kan afhjælpes med kønsskifte. Hvis du er rask, er du nok syg alligevel, derfor skal du ”testes” og al den udskamning og splittelse, man udsatte borgerne for.
|