Velstandspartiet - Jorden Frihed Kundskab

Priming af Hjernen

- af Jan Borsing, 19. feb. 2026

Hej venner

Jeg vil gøre opmærksom på et begreb, som hedder ”Priming”. Det er et kendt begreb i psykologiens verden og stammer fra latin prima – det første.

Jeg var på et tidspunkt hos min lokale farvehandler, hvor jeg skulle have noget maling til mine vindueskarme, som er lavet af træ. Jeg fandt malingen i den rigtige kvalitet og farve, men ekspedienten sagde, at jeg også skulle have en ”primer”. Jeg spurgte hvorfor, og han svarede, at det var nødvendigt for at få malingen til at binde ordenligt til trækarmen. Så jeg skulle male en ekstra gang med det her primer? Jeg kiggede på ham og tænkte: ”Sikke noget sludder” og sagde: ”Nej tak. Det får jeg ikke brug for”.

Efter et år eller to begyndte malingen som forudsagt at skalle af de karme, som jeg lige havde malet. Jeg skulle selvfølgelig have givet dem et lag primer først. Det lærte jeg på den hårde måde.

”Priming” er også et kendt værktøj i reklamebranchen, i mediebranchen og blandt politikere og deres rådgivere. Man påvirker folks tanker og beslutningsproces ved at ”prime” deres sind til at tage de ønskede beslutninger. Vores tanker bliver sat i verden, når noget fanger vores opmærksomhed. Alle skriger efter vores opmærksomhed. Opmærksom har en værdi. Vores opmærksomhed er en valuta. På engelsk hedder opmærksomhed ”attention”. Det er ikke tilfældigt, at man på engelsk bruger udtrykket ”Pay attention”. Betal (med) opmærksomhed.

Hvordan? De, som råber højst, får som regel mest opmærksomhed. Sådan er det desværre bare. Hvordan råber man højst? Man kan skabe frygt, man kan gentage et budskab mange gange, man kan formulere samme budskab på forskellige måder og bruge alternative metoder til at få sit budskab hørt.

Får man først har fået folks opmærksomhed, kan man bygge videre på sit budskab ved at påvirke folks tankemønster. Hvis vi møder en udfordring eller et problem, så søger vi automatisk at løse den udfordring eller det problem, som vi stilles overfor. Det er sindets naturlige tendens at gå i retning af mere og mere af, hvad der er godt for den enkelte. Man får associationer, hvilket er mentale forbindelser, hvor en tanke, forestilling, sanseindtryk eller ord uvilkårligt fremkalder en anden tanke. Det vil sige den ene tanke afføder den næste tanke, som afføder den næste tanke, indtil man når i mål med en konklusion eller en beslutning.

Når man taler om priming, så betyder det, at udefra kommende indtryk – reklamer, nyheder, politiske taler eller mere nære relationer fanger vores opmærksomhed. Når opmærksomheden først er fanget, bygger man på ved at komme med nye informationer eller påvirkninger, som leder ens associationer i en bestemt (ønsket) retning. Denne proces fortsætter indtil man har ledt sin målgruppe helt hen til målet, hvor der til sidst kun er én rationel beslutning at tage: Købe produktet eller godtage narrativet. Det hele sker uden direkte at bede målgruppen om at købe produktet eller godtage narrativet.

Et godt eksempel var Corona-krisen, hvor man først fangede hele verdens befolknings opmærksomhed ved at fortælle om en ny farlig virus og vise billeder af folk i Kina, som væltede om på gader og stræder. Der var billeder af en masse kister fra Italien. Der blev hele tiden opfundet nye eksempler fra hele verden, som flittigt blev delt på samtlige TV-stationer i alle lande.

Dernæst blev der i både radio og TV fortalt om, at man omgående var gået i gang med at udvikle en vaccine imod denne farlige virus. Jeg husker, at jeg i flere uger i træk hørte om denne vaccine i radioavisen hver time. Der var ikke nogen, som kaldte eksperter ind for at fortælle om, hvordan man kunne sikre, at man spiste sund med C- og D-vitaminer og fik magnesium, zink og andre mineraler, som kunne afhjælpe smitteudbredelsen. Det var vacciner, vacciner, vacciner og ikke andet.

Så kommer det næste skridt, og her bliver det virkelig tydeligt. Man fortsætter i medierne med at berette om, at disse vacciner var lavet på rekordtid, men at der desværre ikke er nok til alle i første omgang. Her er det så, at vi for alvor kan tale om, at priming-effekten sætter ind. Man har primet folks tanker til at tænke, at vaccine er den eneste løsning på problemet, og at der absolut ikke findes andet. Derefter offentliggør man, at der ikke er nok til alle i første omgang. Frygt til forret, håb til hovedret og panik til dessert. Her var der rigtig mange, der tænkte: ”Den vaccine skal jeg for alt i verden have.”

Når først man kommer til det punkt, hvor folk selv tager den beslutning, at man skal tage vaccinen med et solidt afsæt i panik, angst og desperation, så er der intet i verden, der kan få de folk til at ændre den beslutning. Om så de stakler, som står foran i rækken i vaccinationsteltet falder døde om for næsen af dem, så skal de alligevel have den sprøjte, for det var en beslutning, de selv tog. Sat lidt på spidsen.

Nu er eksemplet med vacciner nok ikke det bedste emne at bruge til at gå ud i verden og forklare folk om begrebet ”priming”, men det er vigtigt at være på vagt, når der er et bestemt mønster i den måde informationer i nyheder bliver formidlet:

- Opmærksomhed tiltrækkes med angst og store overskrifter
- Nyheden gentages mange gange
- Fænomenet belyses fra mange vinkler
- En løsning bliver antydet og senere gradvis vedtaget
- Ingen alternative løsninger bliver nævnt
- Masser af panik og drama omkring hele forløbet
- Ingen eller meget tvivlsomme facts kommer på bordet
- Mange af de bedste eksperter, som modsiger fortællingen, bliver ikke hørt.

Er der tale om dette mønster, kan man godt antyde, at der højst sandsynligt er tale om ”priming”. Priming er i øvrigt et godt udtryk at bruge. Det er ikke ladet negativt, som lignende udtryk, der forsøger at beskrive samme fænomen: Hjernevask, løgne, konspirationer m.m.

Vi er i øvrigt godt i gang med næste priming:

- Klimaet forandrer sig
- Vi får svært ved at overleve
- CO2 er farligt
- Køer udleder CO2
- CO2 fra køer skal reguleres med bovaer

Gæt hvem der også udleder CO2, som du ikke kan komme udenom, hvis du allerede er hoppet med på at køer udleder CO2???

God kamp derude
Jan Borsing, JFK Aarhus

Støt demokratiet med en VælgerErklæring til
VelstandsPartiet - Jorden Frihed Kundskab

Medlemskab
Standard: 300,- kr. pr. halvår eller 50,- pr. måned.
Minimum: 150,- kr. pr. halvår eller 25,- pr. måned (studerende, arbejdsløse og pensionister m.fl.).

 

Donation - VelstandsPartiet
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Ønskes hjælp til at afgive en vælgererklæring så kontakt gerne Kristian Larsen - bestyrelsen,
mob: +45 55219923, email: kristian.larsen@jfk21.dk
eller se vores vejledning

Hovedkontor
Nørre Allé 22A, 1.sal
8000 Aarhus C
E-mail: info@jfk21.dk
/ nyemedlemmer@jfk21.dk
Tlf.: +45 5252 7801

Regionalkontor - Aarhus
Bindingsværket, Nørre Allé 22a
Baghuset, 1. sal, 8000 Aarhus C
E-mail: aarhus@jfk21.dk
Tlf.: +45 9180 4106

Regionalkontor - Hadsund
Storegade 39
9560 Hadsund
E-mail: hadsund@jfk21.dk
Tlf.: +45 2070 1003

 
--
Forward this message

powered by phpList 3.6.14, © phpList ltd