10 års Jubilæum på "En Investment Banker taler ud"

Kære Alle,

I dag er det præcis 10 år siden min første offentlige præsentation. 

Det er ikke uden vemod, at jeg tænker tilbage. 

Jeg stiller mig selv spørgsmålet, hvis jeg havde vidst dengang at 99% lider endog meget alvorligt af sindslidelserne Amathia og Stockholm Syndrom samt er tæt på fuldstændig mind controlled (se nedenfor), så de "frivilligt" accepterer, at lade sig lede af folk, der forgifter dem, lyver for dem, stjæler fra dem, åbner grænserne, gør nar af deres religion, kultur og traditioner og sender deres skattepenge til folkemord i Gaza og Ukraine, ville jeg så have stillet op til alle de øretæver, infiltration, back stabbing og samtidig fuldstændig selvdestruere min karriere og mulighed for at bidrage økonomisk til min højtelskede hustru og børn. Det er en stor pris min (nu eks-)hustru og børn har betalt for at jeg kunne dedikere mit liv til det der gav mig mening. 

Jeg er først og fremmest dybt taknemlig for den opbakning og støtte jeg har modtaget fra min familie uden hvilken, intet af nedenstående ville have været muligt. 

Mens jeg sørgmodigt funderer lidt over ovenstående.

Vil jeg dog gerne benytte lejligheden til her at takke for den enorme støtte, jeg personligt har modtaget, I ved hvem i er. Jeg er dybt taknemlig, jeg har gjort, hvad jeg kunne for at leve op til jeres tillid. Ville ønske, jeg havde været dygtigere, mere klarsynet og kunne have udrettet mere. 

Må Gud velsigne jer. 

Jeg vil også på Velstandspartiet, Jorden Frihed Kundskab og JFK21's vegne som formand og grundlægger takke for den fantastiske selvopofrende støtte vi så vedholdende har fået fra en lille men yderst dedikeret, altruistisk, modig, ærlig, gavmild og yderst hjælpsom gruppe mennesker, som gjorde det hele værd.

Det har været og er en ære, at kæmpe imod verdens ondeste imperie. Pax Judaica aka den Talmudiske Sataniske Verdensorden. (se nedenfor) sammen med jer. 

Takket være jer lykkedes det os, som det første land i verden at bekæmpe den FOLKE-MORDERISKE Epidemilov med vores "potter og pander" aka klinky klonky demonstrationer, som blev verdensberømt, alle har hørt om vores "pots and pans" demonstrations.

Takket være jer lykkedes vi at være det første land i verden, der forbød at indsprøjte corona giften aka "vaccinen" ind i små børns arme.

Vi har således reddet tusindevis af liv. 

Vi var også den første nation i verden, der stoppede at "anbefale" folk under 55 år tog dødssprøjten.

Ikke at en eneste af ofrene har takket mig eller jer eller JFK for det endnu. 

Men i det mindste siger de aka "folket" mig ikke imod længere, når jeg for eksempel siger til de gode mennesker på mit lokale fodboldhold:

"Jeg gider ikke diskutere corona. Jeg har ret. Regeringen "tog fejl". Det har vores regering givet mig ret i adskillige gange, fordi de gentagne gange ændrede deres lovgivning dagen efter vores politiske aktioner".

Så jeg/vi i JFK har ret. Regeringen "tog fejl". 

Så bliver der stille, men INGEN diskuterer længere med mig, INGEN svarer igen med dumsmarte imbecile udtalelser de har fået fra TV.

DE VED DET ALLE SAMMEN INDERST INDE. Inde bag den selvvalgte amathia - tåge. De ved, at jeg/vi har ret. De ved også, at måske tog regeringen ikke "fejl", måske gjorde den det "med vilje". Men den tanke gør ondt. Meget ondt på dem. 

Vi var sågar det første land i verden, der i januar 2022, da der var allerflest der havde "corona" aka den årlige influenza, fuldstændig åbnede sit land op og fjernede ALLE de vanvittige corona lock down restriktioner.

Nogle få af jer ved, hvordan vi gjorde det. Med "notice of liability" aka notits om ansvarspådragelse sendt til samtlige medlemmer af Epidemi Kommissionens privat addresser med 30 siders evidens at corona ikke var ligeså farlig som pest og kolera. Det var om onsdagen. Om torsdagen ændrede Epidemi Kommissionen sin kategorisering af corona fra ekstremt farlig til at være ligesom det den var.......en influeza.

Og om mandagen åbnede landsforræder Mette F så landet. 

Vi var også et af de få lande i verden, hvor man kunne (for det meste) tage med offentlig transport uden at bære slavemasken, som en skræmmende stor del af befolkningen alt for villigt tog på. 

Vi demonstrerede foran DSB i Høje Tåstrup i et par dage. Trediedagen kom jeg og et par JFK'ere en time tidligere, og vi kom ind og talte med DSB's sikkerhedsansvarlige. En tidligere politimand. Han var, som de fleste politimand, trænet i at se på fakta. Han kunne godt se, at vi havde ret. Vi gav håndslag på, at vi ikke demonstrerede i toge og busser, imod at DSB instruere sine ansatte, at alle passagerer der sagde trylleordene "Jeg er fritaget" ikke behøvede at have maske på. 

Vi fik politiet til at skrive undtagelserne på deres hjemmeside.

De havde "glemt" at skrive på deres hjemmeside, at man IKKE behøvede at gå med maske, hvis man følte ubehag eller kvalme. Vi tog til politigården med en notits om ansvarspådragelse til politichefen, kan ikke huske hvad han hedder, hans sekretær kom venligt ned og tog imod den. Jeg informerede hende, at politiet ikke kan vælge hvilke paragraffer de skriver på deres hjemmeside, deres job er at følge loven. Samme aften kom undtagelserne op på politiets hjemmeside. Vi lavede derefter flyers med billeder fra politiets hjemmeside i den naive tro, at danskerne ville stoppe med at gå med slavemaske. Ak ak

Her er det i har ventet på.....

En investment banker taler ud.

Banking Scams explained by Mads Palsvig (English Subtitles) 26 Jan 2016

https://www.youtube.com/watch?v=G0Pr-Uk2yRw

(På dansk med engelske undertekster).

Hvis ikke vi snart bliver flere, der kæmper for at kurere den danske befolkning for Amathia, så ser det meget meget sort ud. 

Som lovet ovenfor noget om Mind Control. Tror ikke der er mange, hvis overhovedet nogen bedre til at forklare fænomenet end Jason Christoff:

Mind Control by Jason Christoff

https://rumble.com/v74cuic-jason-christoff.html?e9s=src_v1_cbl%2Csrc_v1_ucp_a

Jeg lover ovenfor at forklare den konspiration, der er hell bent på at destruere menneskeheden. 

Look no further:

I mine over 20 år som researcher er dette uden sammenligning de bedste 39 minutters sammendrag, samt fire siders substack:

https://redbloodmyblood.substack.com/p/the-octopus-model-mapping-the-global?utm_campaign=post&utm_medium=web&triedRedirect=true

For Atle og andre højtværdsatte JFK'er har jeg oversat teksten til dansk nedenfor.

Jeg ønsker dig mod og styrke til at sige nej til den forræderiske regeringens kriminelle tiltag og deltage i kampen for en bedre verden. 

Venlig hilsen

Mads Palsvig, formand og grundlægger af Velstandspartiet

PS Husk Ekstraordinær Generalforsamling for medlemmer af Velstandspartiet søndag den 8. februar (se tidligere nyhedsbrev).

PPS

Oversættelse af ovennævnte Substack (husk videoen i linket):

https://redbloodmyblood.substack.com/p/the-octopus-model-mapping-the-global?utm_campaign=post&utm_medium=web&triedRedirect=true

I. Præmis: Hvad nu hvis “New World Order” allerede ER sket?

Dette er ikke en tekst, der vil bevise, at der findes en verdensregering.
Det er en øvelse i tankeforbrydelse:

Forestil dig et øjeblik, at verdensregeringen ikke er “på vej” – den kom stille og roligt for årtier siden.

Ikke som et skinnende Verdensparlament med flag og nationalsang.
Ikke som én konge, én pave, én verdenspræsident.

Men som et distribueret operativsystem:

• Ingen synlig “chef”, kun udskiftelige frontfigurer.

• En én‑parti‑logik, skjult under rivaliserende partifarver.

• Et fælles meta‑manuskript, håndhævet ikke fra én hovedstad, men gennem:

  • banker

  • efterretningstjenester

  • fonde

  • tech‑platforme

  • kongehuse og gammelt pengearistokrati

  • “filantropiske” karteller

I den optik er Clintons, Bush‑familien, Gates, den britiske kongefamilie, Putin, Trump og de stille magthavere, vi aldrig hører om, ikke uafhængige aktører.
De er roterende tentakler på den samme blæksprutte.

Nogle er bevidste.
Nogle er lydige.
Nogle gør oprør i kanten.

Men alle arbejder inden i boksen – inden i et system, hvis vægge er usynlige for størstedelen af befolkningen, som behandler politik som religion og normalitet som et sakramente.

II. Blækspruttemodellen: Tentakler uden ansigt

Hvis der findes en slags enhedsregering, er den ikke en pyramide med ét altseende øje i toppen.
Den er en blæksprutte uden synligt hoved, kun:

• Finansielle tentakler: centralbanker, internationale långivere, stats‑gældssystemer, kreditvurderingsbureauer, globale betalingsnetværk.

• Juridiske tentakler: handelsaftaler, overstatslige domstole, investor‑stat‑mekanismer, der kan tilsidesætte vælgere.

• Narrative tentakler: mediekonglomerater, underholdningsindustri, “fakta‑tjekkere”, tænketanke og NGO‑sværme.

• Voldstentakler: efterretningsalliancer, private sikkerhedsfirmaer, lejesoldater, våbennetværk, politi‑tech‑integration.

• Tech‑tentakler: platforme, datamæglere, AI‑infrastruktur, cloud‑monopoler, digitale ID‑systemer og biometriske databaser.

I den model er:

• Præsidenter og premierministre kundeservicemedarbejdere for blæksprutten.

• Monarker og kongehuse er maskotter for ejerskabets kontinuitet.

• Milliardærer er regionale franchisetagere i det samme system:

  • Gates på global sundhed og landbrug,

  • Tech‑moguler på data og adfærd,

  • Energi‑ og bankdynastier på den planetære pengestrøm.

Selv når de bekæmper hinanden, ligner det søskende, der skændes om rattet i den samme pansrede bil.

III. Uniparti‑skabelonen: Rød vs Blå vs ligegyldig

Du ser det tydeligst i amerikansk politik – og kan derefter skalere det til planeten.

På overfladen:

• Rød vs blå

• Konservativ vs liberal

• Nationalist vs globalist

• Populist vs establishment

Under overfladen ændrer de fælles ikke‑forhandlingsbare punkter sig sjældent:

• Gældssystemet består.
  Billioner flytter sig, men selve strukturen af permanent gældsslaveri forbliver.

• Krigsmaskinen består.
  Andre slogans, samme bomber, samme baser, samme kontrakter.

• Overvågningsnettet strammes, ikke løsnes.
  Nye trusler legitimerer nye data‑indsamlinger, som aldrig rulles tilbage.

• Den korporative stat er den egentlige udlejer.
  Jord, infrastruktur, kommunikation, mad – lejet tilbage til dig, aldrig rigtig dit.

Zoom nu ud globalt.

Uanset hvilket flag der vajer, og hvilken hymne der spilles, er der visse strømme, der aldrig skifter retning:

• Kapitalen strømmer opad.

• Data strømmer opad.

• Politikinstrukser strømmer nedad.

Forskellige parlamenter, samme skabelon.
Forskellige præsidenter, samme usynlige røde linjer.

Det er sådan et uniparti ser ud, når det muterer til en verdensregering i praksis.

IV. Dukker, undtagelser og når nogen “går off script”

I det konspirative perspektiv får ingen lov at stå på absolut topniveau ret længe, med mindre:

• de er kontrollerbare,

• deres oprør tjener manuskriptets formål,

• eller de bruges som kontrolleret kaos til at skræmme befolkningen til at acceptere næste magtkoncentration.

Det samme mønster går igen:

• Ledere dukker op “ud af ingenting” på en bølge af penge, mediedækning og corporate velsignelse.

• Når de sidder på magten, danser de i en smal korridor. Træder de udenfor:

  • dukker lækager op,

  • skandaler eksploderer,

  • helbredet svigter “pludseligt”,

  • deres egne bevægelser vender sig imod dem i perfekt timede raseri‑bølger.

Clintons, Bush‑familien, Gates, det britiske kongehus, Putin, Trump – i denne optik er de ikke separate historier, men forskellige ansigter for lydighed og kontrolleret afvigelse.

• Nogle sælger fortællingen om global integration.

• Nogle sælger nationalistisk modreaktion.

• Nogle spiller tech‑frelseren.

• Nogle spiller den korrupte skurk.

• Nogle spiller outsideren, der “siger tingene lige ud”.

Det vigtige: Systemet overlever dem alle.
Enhver, der virkelig truer systemets eksistens, når aldrig frem til de rigtige kontakter – eller fjernes tidligt.

V. Håb, uvidenhed og normalitet som religion

Hvorfor skulle sådan en struktur være stabil?
Fordi den lever af vores behov for at tro.

Folk vil tro, at “vores side” er anderledes.
De vil tro, at en eller anden milliardær, general, parti eller reformator “mener det alvorligt denne gang”.
De vil tro, at rædslerne skyldes inkompetence – ikke design; uheld – ikke arkitektur.

Så systemet sælger politik som religion:

• Helgener: helte, reformatorer, outsider‑kandidater.

• Djævle: den anden blok, den fremmede fjende, den udpegede syndebuk.

• Skrifter: fortællinger, man ikke må stille spørgsmål ved, uden at være landsforræder eller kætter.

• Ritualer: valg, taler, nationale helligdage, sociale mediers raseri‑cyklusser.

Så længe folk:

• bliver ved med at stemme, men aldrig revidere maskineriet bagved,

• bliver ved med at heppe på ansigter, men ignorere kontrakter, traktater, gæld og dataflows,

• bliver ved med at kalde modstandere “skøre” i stedet for at spørge: hvem tjener på dette?

…summen blæksprutten stille i baggrunden.

Uvidenhed er ikke bare “ikke at vide”.
Den bliver til en komfortpakke:

“Spørg ikke, hvem der virkelig styrer verden. Vælg bare en farve, vælg en stamme, og skrig ad den anden.”

VI. Hvorfor der ikke findes én verdenspræsident

Hvis du skulle designe en ægte verdensregering, der skulle kunne overleve:

• revolutioner,

• teknologiske chok,

• krige,

• pandemier,

• populistiske oprør,

…ville du så virkelig sætte én person i toppen?

Selvfølgelig ikke.

Du ville designe:

• Redundans: flere magtcentre, der kan dække over hinanden.

• Plausible deniability: når en leder brænder sammen, kan man skyde skylden på personen, ikke systemet.

• Distribution: global magt skjult i:

  • multinationale selskaber,

  • traktatorganer,

  • sikkerhedsalliancer,

  • globale finansinstitutioner,

  • “uafhængige” centralbanker,

  • digitale infrastrukturfirmaer.

Ingen enkelt skurk, der kan vælte.
Intet enkelt slot, der kan stormes.

Kun et net af kontrakter, normer, gæld, data‑afhængigheder og kritisk infrastruktur, der sikrer:

• at uanset hvem der vinder valg, fortsætter den samme kerneagenda.

Sådan ville en ansigtsløs verdensregering se ud.

VII. Landene vi aldrig hører om

Et nøglesignal i denne hypotese er:

Tavshed betyder ikke fravær. Tavshed betyder lydighed.

Vi hører konstant støj om:

Washington, London, Moskva, Beijing, Bruxelles, Jerusalem.

Men hundreder af andre stater:

• fylder næsten intet i nyhederne,

• følger stille den samme globale manual,

• tilpasser politik efter møder, du aldrig ser,

• skifter premierministre, mens de underliggende aftaler står urørt.

Hvis en leder i et “lille” eller “uinteressant” land går off script på en måde, der faktisk betyder noget:

• forsvinder bistanden,

• kollapser valutaen,

• opstår “spontane” uroligheder,

• bryder nye “demokratiske bevægelser” frem – med de samme logoer og konsulenter som andre steder,

• eller en venlig naboleder opdager pludselig en krise, der kræver indgriben.

Er de lydige, lærer vi aldrig deres navne.
Sikre marionetter belønnes med global usynlighed.

VIII. Nutiden: Et glimt gennem tågen

Set gennem denne konspirationslinse ser det nuværende øjeblik sådan ud:

Flere “blokke” (USA, Europa, Rusland, Kina osv.) iscenesætter konflikter for offentligheden, men deler:

• centralbank‑systemer,

• sammenflettede forsyningskæder,

• overlappende tech‑platforme,

• fælles afhængighed af globale institutioner.

Ideologiske dramaer (venstre vs højre, woke vs anti‑woke, Øst vs Vest) holder befolkninger emotionelt udmattede, så de ikke orker at:

• følge pengestrømmene,

• læse traktaterne,

• spørge, hvem der egentlig formulerer de “globale standarder”, alle ender med at følge.

Det digitale panoptikon – smartphones, ID‑systemer, finansovervågning, AI‑profilering – skaber et fælles nervesystem, som blæksprutten kan bruge, uanset hvilken dukke der taler på tv.

Og hver gang nogen peger på mønstrene, kommer de samme svar:

• “Det er crazy talk.”

• “Du er konspirationsteoretiker.”

• “Vores ledere er måske fejlbarlige, men de gør deres bedste.”

• “Din side er bare misundelig på min sides helt.”

Forsvaret for systemet begynder at ligne religion, ikke rationalitet.

IX. At håbe, det ikke er sandt

Teksten er ikke skrevet med skadefryd.
Den har netop den tone, du antyder: man håber, det ikke passer.

For hvis denne verdensregerings‑hypotese bare er halvt sand, så:

• er valg ikke reelle valg, men rituelle tilladelsesceremonier,

• er krige ikke rene konflikter, men styrede resets og omfordelinger,

• er reformer ikke fulde opgør, men kosmetiske trykudligningsventiler.

“Frihed” bliver til et brand, en stemning, en playliste – mens den grundlæggende kontrol aldrig løsnes.

Men håbet findes her:

• Mønstre kan ses.

• Manuskripter kan aflæses.

• Dukker kan genkendes som dukker.

• Den hellige glorie omkring positioner og titler kan pilles af.

Selv hvis blæksprutten er virkelig, er dens dybeste magt ikke penge eller våben.
Dens dybeste magt er vores frivillige tro på, at:

• sådan må verden være,

• alle de store aktører må være fjender, ikke blot forvaltere og de facto kollegaer,

• enhver, der stiller spørgsmål ved manuskriptet, er “skør” eller “farlig”.

Når den tro bare revner en smule, svækkes fortryllelsen.

X. Transmission afsluttes – foreløbig

Red Blood Journal – Transmission slut

Vi afsiger ingen endelig dom.
Vi tegner et mulighedskort:

En verden, hvor unipartiet i USA kun er ét rum i en langt større, skjult bygning – en bygning uden adresse, uden offentlig direktør og uden demokratisk nødudgang.

Denne tekst er et tankeeksperiment, et konspirationsscenarie lagt frem til undersøgelse:

• ikke for at lamme,

• ikke for at prædike en ny religion af håbløshed,

• men for at ryste trance‑tilstanden omkring politisk dyrkelse og fremprovokere ét spørgsmål:

Hvis de samme usynlige hænder kan indsætte, løfte, beskytte eller destruere ledere overalt på Jorden – hvem tror vi så egentlig, at vi stemmer på?

End of Transmission.
T#: RBJ‑2026‑01‑16‑WG‑UNIPARTY – logget i arkivet.

Blækspruttemodellen: Kort over den globale uniparti‑logik

Denne tekst lancerer et provokerende tankeeksperiment: at en skjult, decentral global uniparti‑struktur allerede styrer verden som et “distribueret operativsystem” i stedet for via én synlig leder.

Blæksprutte‑metaforen bruges til at beskrive, hvordan finansielle systemer, efterretning og tech‑platforme fungerer som de egentlige kontrolmekanismer, så traditionelle valg og politisk drama mest bliver afledningsmanøvrer for offentligheden.

Narrativet hævder, at fremtrædende statsledere og milliardærer i praksis er udskiftelige frontfigurer, der følger et fælles manuskript, som sikrer vedvarende gæld, krigsøkonomi og stigende overvågning.

Ved at fremstille partipolitisk konflikt som et nøje tilrettelagt ritual søger teksten at udfordre læserens tro på national suverænitet og demokratisk handlekraft.

I sidste ende fungerer dokumentet som et spekulativt kort over magtstrukturer, der skal hjælpe læseren med at aflæse mønstre og stille spørgsmål ved den “normalitetens religion”, vi er opdraget til at tage for givet.