|
- af Lene Bang, 8. jan. 2026
Kære Jacob Kjellberg, Vive, Stinus Lindgren og Sophie Løhde

I Berlingske Tidendes artikel af 15. december 2025 (herunder) rettes en hård kritik af indsatsen for de hundredvis af borgere, som fik bivirkninger efter coronavacciner. I konkluderer også alle tre, at de vaccineskadede blev svigtet og I indrømmer, at det ikke er i orden, men hvilke konsekvenser får dette fremadrettet andet end, at man vil ”lytte og være opmærksomme”?
1. Vil man omgående ophøre med at vaccinere med en såkaldt vaccine, som man nu har indrømmet kan give alvorlige bivirkninger og vil man ophøre med at udskamme vaccineskeptikere, som det viser sig, har haft god grund til at være skeptiske? Lægemiddelstyrelsen skriver selv, at al medicin kan give dødelige bivirkninger. Derfor er det russisk roulette at tvinge eller lokke nogen til at udsætte sig for vaccination.
2. Vil man fremadrettet undlade at lave omfattende mere eller mindre ”frivillige” vaccineringsindsatser, hvorved man tilsidesætter befolkningens retssikkerhed til selv at bestemme over sin egen krop og vil man i lyset af Vives rapport trække sig ud af 2024-ændringerne til det internationale sundhedsregulativ (IHR), som Verdenssundhedsforsamlingen (WHA) i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vedtog i 2024 og som rummer elementer af tvang?
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/EPI/bilag/14/3051022.pdf
3. Anerkender man, at der er en politisk intention om, at man ikke må stille spørgsmål til eller kritisere vacciner eller dele vaccinekritisk materiale på sociale medier? Ord som pre-bunking, misinformation, desinformation, og hadtale lukker munden på vaccineofre og andre, som stiller spørgsmål om vacciner og begrænser vores ytringsfrihed.
I denne artikel skriver man, at det anslås, at vaccinen på verdensplan har reddet millioner af mennesker fra at blive alvorligt syge eller dø af corona og om skader, som de bivirkningsramte mener at have pådraget sig i forbindelse med vaccinerne. Sofie Løhde skriver om mennesker, som oplever at have længerevarende og alvorlige symptomer. Når man skriver ord som mener, og oplever i stedet for, at de bivirkningsramte har…, så sår man tvivl om sandheden i deres udsagn. Men når noget anslås, (af hvem?) skal man åbenbart tage det for gode varer.
Er der en politisk grund til at gøre det? Hvilken?
https://www.consilium.europa.eu/da/press/press-releases/2022/12/09/vaccination-council-calls-for-combatting-vaccine-hesitancy-and-closer-eu-cooperation/
4. Alene det første år efter at vaccinerne blev introduceret i starten af 2021, lød skønnet i en undersøgelse i The Lancet, at de havde reddet knap 20 millioner liv over hele verden. Vil man fremover igen tilsidesætte borgernes retsikkerhed for et skøn, som ”nogen” har fremsat?
5. Bliver der nu oprettet klinikker med hjælp og særlige behandlingstilbud til bivirkningsramte og vil hele befolkningen få meddelelse om dette i e-boks?
»Det handler om at bevare tilliden og opbakningen til massevaccination, næste gang det bliver nødvendigt. Hvis man tager en for holdet og gør noget for samfundet, skal man også kunne være sikker på at blive taget alvorligt og få hjælp, hvis noget går skævt,« siger Jakob Kjellberg.
Dette er et meget uhyggeligt udsagn, for hvordan og hvorfor vil man massevaccinere, når man risikerer at sygeliggøre, invalidere og myrde mennesker med en vaccine, hvilket man selv indrømmer? Hvad mener man med at ”tage en for holdet”? Det minder om kedelige udsagn fra kedelige diktatorer:
“Individet er intet. Kollektivet er alt.” - Joseph Stalin
“Individets interesser må underordnes kollektivets.” - Mao Zedong
“Alt i staten, intet udenfor staten, intet imod staten.” - Benito Mussolini
Efter Vives rapport forventer man, at der kommer en konsekvens og sker en handling, så vi aldrig mere skal udsættes for tvang af nogen art. De mange ofre – ikke alene af selve vaccinen, men også af de mange konsekvenser af coronafortællingen såsom tab af arbejdsplads pga. nedlukning, ufrivillig abort, opsplitning af familier og venner, forkortet levetid, depression m.m., må med rette forlange mere end at man nu vil lytte og tage ved lære.
Den endelige rapport i 4 dele af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd):
"Evaluering af den danske håndtering af covid-19-pandemien"
https://www.vive.dk/da/temaer/evaluering-af-den-danske-haandtering-af-covid-19-pandemien/
Skepsis overfor vaccinen viste sig at være det kloge valg. Undlad venligst at ignorere dette brev. Jeg skriver på mange menneskers vegne og vi ønsker svar.
Med venlig hilsen
Lene Bang
https://www.berlingske.dk/indland/vaccineofre-blev-ladt-i-stikken-de-tog-en-for-holdet-men-endte-med-at-blive-udskammet-lyder-kritikken
Hele artiklen i Berlingske Tidende:
"De lod sig vaccinere for samfundets skyld og endte med at komme alvorligt til skade. Men da det kom til stykket, var der ingen særlig hjælp at hente. I stedet blev de i vid udstrækning ignoreret og udskammet. Sådan burde det ikke have været.” Det er vurderingen i en ny omfattende evaluering af den danske krisehåndtering på en række centrale områder under den to år lange coronapandemi fra marts 2020 til starten af 2022.
I rapporten, der offentliggøres mandag, rettes en hård kritik af indsatsen for de hundredvis af borgere, som fik bivirkninger efter de vacciner, der ellers i vid udstrækning vurderes at have spillet en nøglerolle i bekæmpelsen af pandemien. Borgere med potentielle bivirkninger oplevede således at få en »utilstrækkelig hjælp«, og der bør ved fremtidige kriser være en »særlig opmærksomhed« på den gruppe for at sikre tilliden til en massevaccinationsindsats, hedder det. »Normalt skal man lade sig vaccinere for sin egen skyld og gavn. Men her handlede det meget om, at man skulle gøre det for samfundets og naboens skyld. Det var en særlig indsats, og der har samfundet et ekstraordinært ansvar for at træde til med hjælp, hvis man får bivirkninger,« siger professor Jakob Kjellberg fra det nationale forskningscenter for velfærd, VIVE, som har udført evalueringen for Folketingets epidemiudvalg. 3.000 har søgt erstatning.
Det anslås, at der i årene under coronapandemien blev uddelt i alt omkring 16,5 millioner vaccinestik i Danmark, og at vaccinen på verdensplan har reddet millioner af mennesker fra at blive alvorligt syge eller dø af corona. Alene det første år efter at vaccinerne blev introduceret i starten af 2021, lød skønnet i en undersøgelse i The Lancet, at de havde reddet knap 20 millioner liv over hele verden. Men der er også en del mennesker, som er blevet ramt af ofte meget alvorlige bivirkninger. Herhjemme har over 3.000 mennesker søgt om erstatning for skader, de mener at have pådraget sig i forbindelse med vaccinerne, og ifølge den seneste opgørelse fra Patienterstatningen har 363 indtil videre fået anerkendt deres krav og har fået tilkendt erstatning.
Der er blandt andet givet erstatning for allergiske reaktioner, ansigtslammelser, betændelse i hjertesækken og nervebetændelse (Guillain-Barré). Der er også konstateret mindst to dødsfald efter en hjerneblødning og en blodprop i hjernen, som kædes sammen med vaccinationerne, og som har udløst erstatninger til de efterladte.
Bivirkningsramte har flere gange været ude og efterlyse mere hjælp og særlige behandlingstilbud til gruppen af patienter, som har fået såkaldt post-covid-19 vaccination syndrome (PCVS). Akkurat som der i en periode også blev etableret særlige senfølgeklinikker for patienter med langvarige helbredskonsekvenser efter at have været ramt af selve sygdommen, covid-19.
Har følt sig »udskammet«. I VIVE-rapporten beskriver eksperter, som er blevet interviewet imidlertid, at de bivirkningsramte »ikke føler sig set og hørt, føler sig udskammet samt kategoriseret som anti-vaxere i samfundet«. Eksperter har også presset på for at få etableret klinikker målrettet covid-19-vaccinebivirkninger, og det støttes nu af forfatterne bag VIVE-rapporten.
»Det handler om at bevare tilliden og opbakningen til massevaccination, næste gang det bliver nødvendigt. Hvis man tager en for holdet og gør noget for samfundet, skal man også kunne være sikker på at blive taget alvorligt og få hjælp, hvis noget går skævt,« siger Jakob Kjellberg. Centrale sundhedsmyndigheder har i forbindelse med coronapandemien haft den vurdering, at det ikke var relevant at samle indsatserne i et specialiseret tilbud målrettet de pågældende patientgrupper og har blandt andet peget på, at de har så forskellige behov, at deres praktiserende læger burde være indgangen til at få hjælp. Det har ikke været godt nok Det har imidlertid været en fejl, mener De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, som har været en drivende kraft i bestræbelserne på at få udarbejdet en evaluering af covidhåndteringen.
»Netop når man taler om vacciner til hele befolkningen, så har vi et skærpet ansvar for at få samlet dem op, der bliver skadet. Det synes jeg ikke, at man har været gode nok til at gøre her, og det er ikke i orden. Det skal vi være mere opmærksomme på fremover,« siger han.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fremhæver, at det heldigvis har vist sig, at de fleste kendte bivirkninger ved covid-19-vaccinen er forholdsvis milde og typisk går væk efter kort tid. Men der er desværre også mennesker, som oplever at have længerevarende og alvorlige symptomer, og de skal selvfølgelig kunne få hjælp i sundhedsvæsenet, er meldingen. »Her peger evalueringen på, at tilbuddene til patienter, der henvendte sig med potentielle bivirkninger, kunne have været bedre, og det skal vi lytte til og tage ved lære af,« siger Sophie Løhde."
-------
Efter telefonisk samtale i dag 8. jan. 2026 med Stinus Lindgren, Radikale Venstre og Epidemiudvalget, er følgende sendt:
Kære Stinus,
Tak for telefonsamtalen om mine kommentarer til Vives rapport om den skandaløse behandling af de vaccineskadede. Du forsvarer håndteringen af ”pandemien” med at du mente, at det var fuldstændig frivilligt, om man ville tage imod vaccinen.
For at opnå coronapas og dermed fri adgang til samfundet skulle man:
l. Kunne dokumentere, at man var vaccineret. Mange havde modstand mod at lade sig vaccinere, men da det blev gjort frivilligt for arbejdspladser, om de ville forlange, at folk var vaccineret for at få adgang til arbejdspladsen, var det i stort omfang reelt ikke frivilligt.
2. Have haft corona. Det er et mærkeligt krav, at man skulle have haft corona. Hvad med raske og sunde mennesker, der ikke var syge og bare ville leve et normalt liv? Det er sund fornuft, at man ikke er syg hvis man er rask, ellers lever vi jo i Orwells 1984.
3. Lade sig teste med en testpind. Testpinden var meget problematisk. Kary Mullis, opfinderen af PCR testen fortæller, at du kan finde hvad som helst i PCR-testen:
https://www.bitchute.com/video/wOSeTz57xrCF/
Hans liv blev desværre kort:
https://thephaser.com/2021/06/the-mysterious-death-of-dr-faucis-most-notable-critic/
På trods af de mange, mange bivirkninger fortsætter man med at ”vaccinere” selv helt små børn under 5 år, hvis en læge anbefaler det:
https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/vaccination/corona-og-influenza-vacciner
Du fortalte, at der skal være en høring om coronahåndteringen. Disse links vil være relevante:
https://links.jfk21.dk/vacciner
Med venlig hilsen
Lene Bang
|