- af Ole Skjold
Regering, folketing
UNRWA bliver nu udvist af Israel, fordi Israel mistænker dem for at hjælpe Hamas. Er det korrekt eller er det en israelsk provokation for at skabe strid her under den skrøbelige våbenhvile? Der er også uro og undertrykkelse af palæstinensere på Westbredden og provokationer både i Libanon og Syrien. Jeg tror desværre, at Israel vil gøre alt for at bibeholde krig i området. Kun ved at klamre sig til magten undgår Natanyahu at blive afsat og efterfølgende komme mange år i fængsel på grund af mange korruptions- og svindeldomme.
Kan du også acceptere det Mette Frederiksen? Kan du og vores danske regering acceptere at danse efter Hr. Natanyahu’s taktstok?
”Israel har lov til at forsvare sig”, det har vi hørt til hudløshed fra dig Mette Frederiksen, fra Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen og i nu 75 år har Israel udnyttet den holdning fra jer og jeres forgængere. Det samme siger den krigsliderlige Ursula van der Leyen, som da hun var Tyskland’s forsvarsminister blev fyret på grund af hendes aggressive adfærd og nu sidder i Bruxelles og vil have krig mod Rusland og fuldt ud støtter det forfærdelige svineri, der foregår i Israel. Den dame har rigtig meget på samvittigheden. Hun er da vist din perleveninde Mette! En af dine tidligere perleveninder Mette var jo Angela Merkel, som faktisk har bekræftet, at hun var med til at føre skinforhandlinger, Minsk I og Minsk II, ”for at vinde tid”, så Nato, CIA og Ukraine kunne bygge de kæmpe forsvarsværker over mod Rusland, som USA, UK og NATO havde planlagt forud for den krig mod Rusland, som de også havde planlagt.
Du har fine venner Mette.
Det samme gælder forholdet til USA, som du betegner som vores bedste venner, du har virkelig god sans for sarkasme og humor Mette.
USA som siden 9/11 har smadret 50 lande, stjålet alt og fortsat stjæler olie og naturressourcer i stor stil. USA som har sprængt Nord Stream I og II i luften, som forudsagt af Joe Biden og Victoria Nuland, længe før de gjorde det. Det er jo aldrig blevet opklaret. Vi og Sverige gjorde kun et halvhjertet forsøg på at opklare det, og det er heller ikke blevet opklaret hvem der stod bag 9/11. Det, og rigtig mange andre forbrydelser, som har kostet menneskeheden utrolige lidelser, bliver heller ikke opklaret, ’skal formentlig ikke opklares’. Til stor glæde for medierne, som så kan muntre sig med at Nord Stream blev sprængt af lystsejleren, - de ukrainske nazister, - Mossad og de finder sikkert flere ’afsløringer’.
Du og alle dine venner, og medierne, har endnu ikke fattet at Nord Stream I og II kommer til at ride Europa som en mare, fordi de var Europas livline til vores industri og konkurrenceevne. Der er allerede store problemer i tysk industri, tyske virksomheder går konkurs eller flytter til andre verdensdele for at overleve. Tyskland er vores største handelspartner i Europa. Når tysk industri går konkurs eller lukker mister vores danske virksomheder ordrer. I Tyskland er arbejdsløsheden kraftigt stigende, man indfører deltidsarbejde, mange konkurser. Lad os håbe, at det kommende valg resulterer i en regering, der indser at Tyskland er blevet styret og domineret af EU og beslutter at forlade EU (og NATO) og indleder en kamp for Tyskland og for tyskerne – MGGA – ’make Germany great again’. Glemme alt om vind- og solenergi, genstarte deres atomkraftværker og satse hårdt på at få tysk industri til at blive i Tyskland og genoprette deres ’Wirtschaftwunder’. Det gælder faktisk ikke kun Tyskland, men hele Europa, som mangler den tyske inspirator og igangsætter.
Friedrich Merz fra CDU forventes at vinde det kommende tyske valg og blive næste tyske kansler. Han var eller er stadig ledende figur i BlackRock, så det tegner måske til at præge hans politik. AfD står til at få et super valgresultat og lad os håbe, at de kommer til at præge tysk politik i deres retning og at der ikke sker det der skete i Rumænien, at vinderen af præsidentvalget, Calin Georgescu, blev annulleret med begrundelsen, at han var blevet støttet af Rusland.
De mørke kræfter kæmper for at præge, bestemme, sabotere livet for mennesker, problemer som de selv har skabt, krig, pandemier, CO2, klimakatastrofer og mere. De møder mere og mere modstand, fordi den europæiske befolkning råber mere og mere op for at stoppe krigen i Ukraine, melde os ud af NATO, WHO, måske FN og arbejde for at redde Europa./p>
Ole Skjold, bestyrelsen - VelstandsPartiet
|