- af Lene Bang
Sendt 16. nov. 2024 til:
Hej børnenes forsvarere,
Der er brug for alle gode kræfter, der vil forsvare børnenes uskyld mod det grænseløse forsøg på normalisering af seksualitet, når man nu kan købe sexlegetøj i Salling Groups butikker.
Har I glemt, hvordan det er at være et barn? Alt med sex virkede afskyeligt, og hvis blufærdigheden blev krænket, vendte det sig i maven på en. Først langt senere, når man var blevet rigtig voksen og havde den helt rigtige kæreste, åbenbarede sexlivet sig som en gave under de helt rette betingelser. Sex hører voksenlivet til, og vil man have sexlegetøj, kan man købe det på nettet.
World Health Organization har et ønske om at sex skal være "naturligt" for selv helt små børn, og Salling Group halser efter. Men WHO består af grænseoverskridende psykopater, og her bør man som normalt menneske tage stor afstand. Børn vil naturligvis spørge, hvad det er for noget spændende legetøj, og så har de voksne et uvelkomment forklaringsproblem.
Jeg forventer, at organisationer, som forsvarer børnene, vil lægge pres på Salling Group for at få dem til at fjerne alt sexlegetøj fra hylderne og afkræve dem en kæmpestor undskyldning til befolkningen.
Med venlig hilsen
Lene Bang
-------
Modtaget 19. nov. 2024:
Kære Lene,
Tak for din henvendelse og for at dele dine bekymringer. Det er tydeligt, at du brænder for børns trivsel og rettigheder, og det er bestemt noget, vi også prioriterer højt i vores arbejde.
Jeg tænker, at det bedste forum for din bekymring vil være at henvende dig direkte til Salling, så de kan svare på deres overvejelser bag dette valg.
Jeg sætter pris på, at du tog dig tid til at skrive.
De bedste hilsner
Ea Eleonora Fensholt
Administrativ koordinator
Ungdommens Røde Kors
Hejrevej 30, 2. sal // 2400 København NV
ea@urk.dk // www.urk.dk
-------
Besvaret 19. nov. 2024:
Kære Ea,
Når Ungdommens Røde Kors, som du skriver, prioriterer børns trivsel og rettigheder, må det være mindst ligeså meget jeres, som min bekymring, at børns blufærdighed krænkes. Jeg har henvendt mig til Salling Group, men får intet svar. I er en stor, anerkendt organisation med helt utroligt mange ansatte. Jeg går ud fra, at I, som påstår at varetage børns interesser, har haft en etisk dialog om dette nye skred i, hvad man tillader i det offentlige rum. Hvis I heller ikke synes, at sexlegetøj skal ligge frit fremme i butikkerne, giver det langt større vægt, hvis I gør det til jeres sag at være et forum for bekymring. Jeg vil derfor opfordre jer til at henvende jer til Salling Group, og bede dem fjerne sexlegetøj som krænker børn, hvis I ikke i virkeligheden er fløjtende ligeglade med børnene.
Psykolog Hans Madsens debatindlæg i Jyllands Posten:
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE17634772/dildoer-i-supermarkedet-pas-dog-paa-boernene/
https://www.danjohannesson.dk/sexlegetoej-i-supermarkederne/
Med venlig hilsen
Lene Bang
|