- af Lene Bang
Kære Politiker,
I vil lave en særlov om antisemitisme – det behøver I sandelig ikke. Der er allerede fyldestgørende lovgivning, som jeg vil opfordre alle til at benytte sig af, hvis man føler sig krænket.
Straffeloven § 267:
Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog §§ 268 og 269.
Når semitter, politikere eller andre mennesker oplever krænkelser, bør man melde krænkeren til politiet. Vi har jo et retssamfund for at beskytte os alle. Danmarks Radio, som vi alle er tvunget til at betale til, vil ikke længere være på X, fordi de ikke kan ”moderere” i folks udtalelser. Dette er direkte i modstrid med Grundlovens § 77.
§77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Bemærk ordet ingensinde. Mens jeg skriver dette, får jeg lyst til at anmelde myndigheder og medier for æreskrænkelse mod mig under coronaen, på grund af grove udtalelser om mig som uvaccineret:
”Selvom de vaccinerede samlet set bidrager til smitten, så bidrager de væsentligt mindre end de uvaccinerede.”
”Man kan derfor kun opfordre til, at dem, der kan blive vaccineret, tager imod tilbuddet, hvis vi skal holde smittespredningen nede.” Allan Randrup Thomsen, Professor i eksperimentel biologi ved Københavns Universitet.
”Jeg kan ikke understrege nok urimeligheden i, at en lille gruppe potentielt ødelægger det for de fleste af os. Så der er i mine øjne ikke nogen undskyldning – heller ikke af moralsk karakter – for, at man ikke går hen og bliver vaccineret”, Mette Frederiksen, statsminister
”De uvaccinerede unge voksne og børn under 11 år kan hver især alene sprede nok smitte til, at epidemien ikke vil dø ud, selvom en større del af befolkningen er vaccineret.”
Viggo Andreasen, Roskilde Universitet
Men hov, det var jo ikke sandt, for som Allan Randrup indrømmede (dog uden at give en undskyldning for at have misinformeret befolkningen: "Vi vidste jo godt, at vaccinen ikke hjalp mod smitte, men det var ikke attraktivt at gå ud og sige når nu folk var så 'begejstrede'):
https://odysee.com/@clwnthr:4/Allan-Randrup-mp4:2
Når man tænker på, hvordan enhver sund fornuft og respekt for andre menneskers private sundhedstilstand blev tilsidesat på propagandaens alter under coronaen, og i betragtning af, at Lægemiddelstyrelsen på deres hjemmeside skriver, at der kan være dødelige bivirkninger ved AL medicin, så er jeg glad for, at jeg modstod det hårde pres om at lade mig vaccinere.
https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/bivirkninger/bivirkninger-ved-medicin/
Fra officielt hold ”oplærte” man folk i at udskamme og svine hinanden til, hvilket jeg selv har oplevet. Jeg fortæller dette for at man kan se, hvor vi er på vej hen. Hvordan gik det mon til, at almindelige mennesker accepterede, at jøder blev sendt i koncentrationslejre under anden verdenskrig mens naboerne vendte ryggen til når de blev afhentet? Meget nemt, man udskammede dem bare som smittebærere ligesom de uvaccinerede.
Enkeltsager misbruges til at begrænse ytringsfriheden, som gælder os alle. En kendt teknik: problem, reaktion, løsning. Og løsningen er som regel IKKE til vores fordel. Vi må nu droppe ”pænheden” på de sociale medier og kæmpe for, at ALLE kan sige deres mening frit, både om døde israelere og folkemordet i Gaza.
Jeg kan forsikre jer om, at mine skriv IKKE bliver publiceret i dagspressen, selvom jeg altid holder en sober tone, så her er det meningerne og ikke måden, der bliver censureret. Derfor er jeg nødt til at skrive til jer direkte via min egen email.
Vores retssikkerhed er i yderste fare, og et mørkt diktatur nærmer sig hastigt, mens folket hygger sig med sport i TV. Jeg minder venligst om, at retssikkerheden og ytringsfriheden INGENSINDE bør tilsidesættes.
Med venlig hilsen
Lene Bang
Pressemeddelelse af Justitsministeriet:
'Alle Folketingets partier: Indsatsen mod antisemitisme styrkes', 25. juni 2024:
https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/alle-folketingets-partier-indsatsen-mod-antisemitisme-styrkes/
|