Velstandspartiet - Jorden Frihed Kundskab

De ka' i Randers!

Læserbrev bragt i sin fulde udstrækning i Randersidag, som bringer ALT, hvad jeg skriver under debat uden at kny (gå gerne ind og kommenter på mine opslag).

Det holder lidt hårdere med Bornholms Tidende:

Læserbrev af Lene Bang:

I en tid, hvor adskillige herrer står frem og undskylder for utilbørlig opførsel overfor unge kvinder, mangler vi stadig undskyldninger fra kongehuset, politikere, medier og alle andre, der har opført sig utilbørligt overfor de, som ikke ønskede at tage den påståede vaccine med de mange, mange bivirkninger inklusive død under den påståede coronapandemi.

Helt almindelige mennesker, som stadig havde deres fornufts fulde brug, og derfor ikke ville lade sig tvinge til at tage en særdeles tvivlsom injektion og derved sætte livet på spil blev tilsvinet, udelukket, nægtet adgang til det samfund, vi alle betaler skat til. Og fuldstændig uhørt blev der indført et ”coronapas” for at kunne bevæge sig frit i sit eget land. Tortur at skulle vælge mellem sit helbred og sit livsgrundlag.

https://steigan.no/2022/12/danmarks-statsminister-spredde-usann-informasjon-om-immunitet/

Fuldstændig uden grund blev folk tvunget til at tage plastikmundbind foran næse og mund for at passe deres arbejde eller skolegang, så man ikke kunne ånde frit.

Vi har været udsat for tortur og hjernevask i en uhørt grad, der langt overstiger Orwells 1984 og vi bliver stadig fattiggjort og ydmyget med løgne og frygtterror om klima, køn, krig og lurende ”pandemier”, som slyngelklubben WHO i samarbejde med eugenikeren Bill Gates sikkert allerede har en eksperimentel ”kur” imod.

Samtidig sendes vores surt tjente kroner ud af landet til ”grøn omstilling” i Afrika eller til genopbygning af et land, vi selv har været med til at smadre, fordi nogen i toppen af landet ikke evner at tage ordet fredsforhandling i sin mund men kun taler om krig, våbenindkøb og om, at kvinder i ligestillingens navn nu også skal have lov til at stille op som kanonføde.

Fertiliteten er for stærkt nedadgående, mens en satanisk agenda dikterer, at man kan løse psykiske problemer ved at få lavet en uigenkaldelig kønsforandring med livslang hormonbehandling, og dem, der får det gjort, bliver fejret i TV i den bedste sendetid. De bedste bryster er nu blevet de afskårne bryster.

Abortgrænsen hæves under henvisning til kvinders rettigheder, og man lægger ikke engang skjul på depopulationsagendaen, da WHO helt vil afskaffe en grænse for abort.

Lægemiddelstyrelsen vasker nu hænder ved at skrive på deres hjemmeside, at man kan dø af al medicin. Jeg mindes ellers ordene sikker og effektiv, når det kom til de eksperimentelle sprøjter.

Vores smukke land smadres med giftige solceller og vindmøller, der hakker fuglene ihjel. Havets minister tillader forgiftning af havet. En frygtelig arv til vores børn.

Storforbryderen den uhyggelige Tedros lægger ikke skjul på, hvordan han vil terrorisere menneskeheden og EU truer med det totale slaveri i form af Central Bank Digital Currency.

Er det mærkeligt, at folk har både fysiske og psykiske problemer, når fremtiden ser så mørk ud som den gør lige nu, hvor vi ikke har fået ryddet op og stillet de ansvarlige til regnskab? Og nu må vi ikke snakke om det. Hvis man antyder, at mRNA sprøjterne kunne have noget at gøre med de mange dødsfald blandt unge mennesker på boldbaner, er man et dårligt menneske. Et elegant og veltilrettelagt folkemord, som man ikke engang må italesætte.

Vi bliver nødt til at have et opgør med den tortur, vi dagligt bliver udsat for. Krænkende adfærd hvor mennesker får frataget retten til selv at have en mening, men bliver tvunget til at acceptere arbejdspladsens adfærdskodeks, som kan betyde, at man skal stå på mål for en satanisk agenda pakket ind i fine ord som f.eks. inklusion, som betyder at man skal acceptere manipulation med selve mennesket.

Lene BangMennesker har en medfødt ret til at leve frit på jorden, til kropslig selvbestemmelse, ytringsfrihed, til fri bevægelighed, ejendomsret, privatliv og ret til at få sandheden at vide.

Med venlig hilsen
Lene Bang

-------

Redaktion
tors. 13. jun., 07.14 (for 2 dage siden)

Kære Lene Bang.

Bornholms Tidende er et regionalt medie, og jeg kan ikke umiddelbart finde en bornholmsk tilknytning eller en bornholmsk vinkel i indlægget. Samtidigt indeholder indlægget nogle beskyldninger og en sprogbrug, som efter min vurdering falder udenfor rammerne for ’god tone i debatten’.

Jeg er derfor ikke indstillet på at offentliggøre indlægget i sin nuværende form.

Jeg skal understrege, at jeg alene forholder mig til sproget og de – efter min vurdering – udokumenterede beskyldninger i indlægget – ikke til de bagvedliggende holdninger.

Mvh
Leif Olsen
Debatredaktør

-------

Kære Leif og Tommy,

Ja, sandheden er ilde hørt. Hvis jeg skal skrive artiklen om, hvilke beskyldninger er det så, du mener er udokumenterede og hvor skriver jeg noget, som ikke er ”god tone”? Når man har hørt på løgn i så lang tid, skurrer sandheden i ørene.

Sandhedsministeriet fra Orwells 1984 gør sit arbejde godt med nysprog. Mænd kan føde børn og menneskeskabt Co2 gør, at jorden brænder op, derfor skal vi gøres til intetkønsvæsner, der ikke kan få børn, hele vores infrastruktur skal smadres fordi olie udskammes på et falsk grundlag, vi skal plyndres i skat og være ligeså fattige som det fattigste uland i verden. Grøn agenda er et angrebsvåben, hvor det gode ord miljø er blevet voldtaget af løgnen om klima.

Den tortur, vi har været udsat for, gælder i høj grad også bornholmere:
https://tidende.dk/bornholm/flere-vil-i-denne-uge-blive-vaccineret-med-astra-zeneca-og-pfizer/107548

Selvom bornholmerne blev sygemeldt efter stikket, (jeg kender selv en der blev indlagt, og en, som aborterede, en mand hvis kone døde og en anden som er blevet blind umiddelbart efter stikket), nedtonede Bornholms Tidende bivirkningerne og skrev først langt nede i artiklen:

I søndags besluttede Region Nordjylland at skrue ned for vaccinationstempoet, grundet flere sygemeldinger af sygehusansatte, efter de var blevet vaccineret med Astra Zeneca-vaccinen.
I Region Hovedstaden har man oplevet et større antal sygemeldinger hos vaccineret personale, end man havde forventet.

Alligevel fortsatte man ufortrødent med at vaccinere indtil Astra Zeneca blev taget af markedet på grund af for mange blodpropper:
https://www.berlingske.dk/samfund/eksperter-efter-astrazeneca-stop-blodpropper-og-bloedning-paa-samme-tid-er

Men hvor er undskyldningen til de mange mennesker, heriblandt bornholmere, der er blevet sygeliggjort og aflivet af sprøjterne, som de blev tvunget til at tage? Medicinalfirmaerne vasker deres hænder og kan ikke sagsøges for bivirkninger:
https://finans.dk/erhverv/ECE12639702/coronavaccine-medicinalkoncerner-kan-ikke-sagsoeges-for-bivirkninger/

Jeg kan sagtens finde masser af dokumentation for mine påstande, der er intet som ikke er faktuelt. Det er selvfølgelig svært at sluge hårde ord som folkemord og tortur, men det er præcis det, der foregår. Svært at sige det på en sødere og mere spiselig måde.

Vi er i mange år blevet groomet med et ord som ”overbefolkning”. Det bliver der sandelig gjort noget ved i denne tid hvor der er travlhed på fertilitetsklinikkerne, hvor antallet af levendefødte babyer er stærkt dalende og kræfttilfælde er stærkt stigende efter vaccinen.

DBU har fået udarbejdet et grænseoverskridende spørgeskema, som forældre forventes at svare på på deres børns vegne. Jeg kan ikke få nogle ordentlige svar fra DBU på, hvad man bruger svarene til, de svarer, at de overholder GDBR lovgivningen. Jeg har haft dialog med dem, men kommer ingen vegne i deres ”politiske korrekthed”. I min optik virker det som et ønske om grooming og en overdreven interesse for andre menneskers dybt private selvopfattelse, som absolut ikke kommer andre ved:

  • Hvilket køn opfatter dit barn sig som?
  • Dreng/mand født som hankøn?
  • Pige/kvinde født som hunkøn?
  • Pige/kvinde født som hankøn?
  • Både hankøn og hunkøn?
  • Hverken hankøn eller hunkøn?
  • Jeg er undersøgende?
  • Ved ikke.
  • Ønsker ikke at svare.

Hvordan mon DBU vil ”hjælpe”, hvis nogen er undersøgende? Her skal jeg nok vogte mig for at skrive ordet pædofili. Salling Group med Bilka, Netto og Føtex støtter hele denne agenda. Det er da ikke normalt. Føj. Homoseksuelle skal naturligvis have ret til et privatliv præcis som alle andre, men denne agenda er satanisk og sygelig.

Hvordan mon det kommer til at gå for Bornholm, når regeringen får gennemført deres krav om topisolering af beboelsesejendomme? Det er på høje tid at vågne op og forstå, at noget er riv rav ruskende galt. Mens pressen har haft travlt med at glorificere det fremherskende narrativ og udskamme kritisk tænkende er der andre, der har undersøgt sagerne og gået dybt ned i diverse kaninhuller:
https://links.jfk21.dk/

Der er meget at læse op på og sætte sig ind i, men det er svært at kapere, når løgn er grundlaget for ens arbejde. Efterhånden rammes man dog også selv og begynder at tage affære på et lille område, som f.eks. priser, eller hvis man bliver sur over, at vores milliarder sendes ud af landet, mens befolkningen spises af med ussel behandling.

Når du bliver træt af at forsvare dig mod mine hårde ord, er det tid til at forsvare dig selv og din egen familie mod de mørke kræfter, som vil tage ALTING fra dig. Som Ida Auken, medlem af World Economic Forum ligesom Kongehuset så sødt siger: You will own nothing, have no privacy and be happy. Advarsel: hun mener det faktisk.

Med venlig hilsen
Lene Bang

-------

Redaktion
13. jun. 2024, 14.40 (for 2 dage siden)

til Tommy, mig

Kære Lene Bang,

Jeg kan give dig et par eksempler.
Begreber som ”folkemord” og ”tortur” er definerede begreber og strafbare, men dem må jeg nødvendigvis anse for udokumenterede. Et udtryk som ”satanistisk agenda” vil jeg opfatte som værende et brud på ’den gode tone’ – man kan godt kritisere uden at anvende sådanne ord.

”Slyngelklubben WHO” og ” Storforbryderen den uhyggelige Tedros” må jeg også opfatte som udokumenterede, da ingen af dem er dømte for noget.

Endelig er vores normale grænse for læserbrev på ca. 2.000 anslag. Jeg kan dispensere lidt fra denne grænse, men dit indlæg er på næsten 4.000 anslag.

Om du vil omskrive dit indlæg og prøve igen er helt op til dig, men det bliver ikke bragt i sin nuværende form og længde.

Igen skal jeg understrege, at jeg IKKE forholde mig til de bagvedliggende holdninger – det er ikke min opgave.

For en god ordens skyld skal jeg oplyse, at jeg har sat min chef, Tommy Kaas, cc på vores korrespondance.

-------

Kære Leif og Tommy,

Jeg er træt helt ind til knoglerne af dette uafsluttede mellemværende mellem de hjernevaskede og dem, som stadig kan tænke klart og har holdt sig fri af propagandaen.

Det holder hårdt, fordi vi i Danmark er gået fra at være et frit land, hvor enhver kunne have sin egen mening til et menings- og udskamningsdiktatur. Samtidig er det nu blevet ”god stil” eller i mange tilfælde et krav, at firmaer har en værdiprofil, som skal harmonere med FN´s verdensmål. Verdensmålene handler i teorien om at overføre penge fra de rige lande til de fattige, men ingen stiller regnskab og pengene kan ligeså godt forsvinde op i den blå luft. Hvis man bytter ordet sundhed ud med medicin, ser man tydeligt, hvem der profiterer.

På den måde bliver folk mere og mere syltet ind i nogle narrativer som staten, og ikke den enkelte bestemmer. Det er svært at kringle sig ud af et medicinsk diktatur, som man selv har deltaget i som sundhedspersonale, eller hvis man som skolelærer har skullet føre regnskab med hvem der havde taget sprøjten og hvem der ikke havde, eller journalister, der udskammede nogen, de kaldte antivaxxere. Dem der tvang andre til at blive ”testet” eller til at gå med masker eller udskammede andre, har svært ved nu at forlange friheden fordi de gik på kompromis med deres egen samvittighed.

Derfor vil de hellere glemme det og gå med på endnu en løgn, for der er et lille rum inde i hjernen, som man nu kan fylde med alle mulige løgne om diverse frygtscenarier selvom alle alarmklokker burde ringe.

Vi er med en lavines hastighed på vej ind i det mørkeste diktatur, hvis ikke man siger undskyld til dem man har udskammet og tyranniseret. Hver dag bør tv vise folk, der bider i det sure æble og bekender deres terror mod andre mennesker under coronaen og siger undskyld, samtidig med at de fremadrettet vil sværge at lukke ørene for statens hjernevask, ellers er det helt slut med Danmarks frihed:

Lykkelige fagre nye Danmark med Bjørn Elmkvist, Eva Smith, og Preben Vilhjelm
https://youtu.be/8K8fPHbYKC0

Der er tale om folkemord når man bevidst reducerer befolkningen. Der er ikke noget forkert i at kalde det en satanistisk agenda, men sandheden er ilde hørt;
https://www.facebook.com/share/v/5rkDkGXJyq7WviDc/

Nyligt fald i sædmotilitet blandt donorkandidater i en sædbank i Danmark:
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38834185/

Jeg ved ikke, hvordan du definerer tortur, men her ser du, hvordan en kvinde bliver mishandlet af politiet for ikke at bære maske. Det var et vanvid uden grænser, at man troede så stærkt på masker, at man ville overfalde et andet menneske, der ikke havde gjort andet end at trække vejret frit:
https://x.com/goodfoodgal/status/1800286471804666271

Folkemord og tortur kan man godt tale om, når man tvinger en hel befolkning til at tage så usikker en vaccine, om hvilken man i Aktstykke 150, den 28. januar 2021 skrev:

”Den langsigtede effekt af vaccinerne kendes ikke. Længden på den immunitet, vaccinerne giver, eller de potentielle bivirkninger på længere sigt, kendes ikke på nuværende tidspunkt.”

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20201/aktstykke/aktstk150/20201_aktstk_afgjort150.pdf

Når man ikke kendte bivirkningerne, så var det et bedrag at påstå, at de var sikre og effektive, og at tvinge folk til at tage imod sprøjterne på så tilfældigt et grundlag er at sammenligne med tortur. Man har altså lavet forsøg på godtroende mennesker og udskammet dem, som ikke ville underkaste sig. Man kan ikke indføre frivillig eller ufrivillig vaccinetvang, uden at krænke følgende love:

Straffeloven - https://danskelove.dk/straffeloven:

16. kapitel § 150: Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.

18. kapitel § 266: Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Mange mennesker frygtede for liv og helbred, men blev ”nødt til” at tage den for at gå på arbejde eller i skole.

Sundhedsloven - https://danskelove.dk/sundhedsloven:


Kapitel 5, § 15: Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke

Altså man har ret til at blive behandlet, men KUN den behandling man ønsker.

Bekendtgørelse 359(2019) - om 'Samtykke til behandling' - https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/359:


§ 1: Ved behandling forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf. Sundhedslovens § 5.

Altså kan INGEN behandling, hverken “vaccine”, test, mundbind eller afspritning kræves. Der tales også om fyldestgørende information – hov sprøjterne var ikke sikre og effektive – tværtimod kan man ifølge lægemiddelstyrelsen DØ af al medicin.

Max Schmeling forklarer, at der tre forskellige bivirkningsgrader af de forskellige batches:
https://youtu.be/REoSkLL-heo

De forbudte bivirkninger: https://vimeo.com/861174080

Cathrine Austin Fitts, Solari Report fortæller her om, hvordan man tager magten over hele verdens befolkning ved at slå dyrene ihjel, begrænse mængden af fødevarer, fjerne de frie penge - kontanterne og indføre CBDC.
https://tube.solari.com/videos/5ce06d81-36ae-48c1-8430-1e871dde7512/

Hvis man siger sandheden om klimahistorien bliver journalisten mopset, for hun skulle have haft oplægget i forvejen. Katjalivah Ellyhansen siger sandheden:
https://www.snaphanen.dk/2022/10/30/tv2-vi-stopper-her-det-havde-vi-ikke-lige-aftalt/

WHO (hvis formand, Tedros Adhanom Ghebreysus er mistænkt for folkemord) har en officiel agenda for ti år af fortsatte ”pandemier”.
https://stopworldcontrol.com/

Det er på høje tid, at journalisterne vågner op og begynder at fortælle om, hvad der virkelig sker. Øver jer i at gennemskue propaganda og spørger jer selv om hvem I egentlig tjener. For det er ikke jer selv som mennesker eller jeres efterkommere, som gerne skal leve i frihed.

Ryst bare på hovedet af mig – jeg kan tåle det, men begynd at tage indholdet af dette brev alvorligt og se nogle af de mange links jeg har sendt dig. Du skriver at det ikke er din opgave at forholde dig til de bagved liggende holdninger, men det gælder også dit og dine børns liv. Hallo - vi er ved at blive udryddet, og du vil ikke forholde dig til det. Det haster for lige straks er det helt slut med ytringsfriheden, og journalisternes job er måske ikke længere menneskenes, men overtaget af AI og så er det for sent.

Med venlig hilsen
Lene Bang

Støt demokratiet med en VælgerErklæring til
VelstandsPartiet - Jorden Frihed Kundskab

Medlemskab
Standard: 300,- kr. pr. halvår eller 50,- pr. måned.
Minimum: 150,- kr. pr. halvår eller 25,- pr. måned (studerende, arbejdsløse og pensionister m.fl.).

 

Donation - VelstandsPartiet
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Donation - Vakstidende
Beløbets størrelse kan man selv bestemme.
Vælg mellem diverse overførselsmuligheder

 

Ønskes hjælp til at afgive en vælgererklæring så kontakt gerne Kristian Larsen - bestyrelsen,
mob: +45 55219923, email: kristian.larsen@jfk21.dk
eller se vores vejledning

Hovedkontor
Nørre Allé 22A, 1.sal
8000 Aarhus C
E-mail: info@jfk21.dk
/ nyemedlemmer@jfk21.dk
Tlf.: +45 5252 7801

Regionalkontor - Aarhus
Bindingsværket, Nørre Allé 22a
Baghuset, 1. sal, 8000 Aarhus C
E-mail: aarhus@jfk21.dk
Tlf.: +45 9180 4106

Regionalkontor - Hadsund
Storegade 39
9560 Hadsund
E-mail: hadsund@jfk21.dk
Tlf.: +45 2070 1003

 
--
Forward this message

powered by phpList 3.6.14, © phpList ltd