- af Lene Bang
Kære
- Kristine Bohmann, Lektor ved Globe Instituttet,
- Christina Lynggaard, postdoc og forsker på Kemisk Institut, Københavns Universitet,
- Rasmus Ejrnæs, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet,
- VILLUM Fonden
https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/opfindelse-stoevsuger-dna-fra-luften-og-finder-over-60-dyrearter-i-dansk
I forbindelse med projektet, som går ud på at opfange og indsamle DNA fra forskellige dyr i skoven med en DNA støvsuger, vil jeg (og mange andre) gerne vide, om jeres støvsuger også kan opfange DNA fra mennesker. Det tror jeg ikke, I har tænkt på, for så kommer man jo på kant med GDPR lovgivningen.
Det er ubehageligt at tænke på, om andre kan kortlægge, hvordan man bevæger sig rundt i skoven eller andre steder, og om vores DNA kan høstes, og data kan handles og bruges til ukendte formål.
Vi er i forvejen massivt overvåget, derfor er det vigtigt at sikre, at vores privatliv ikke bliver krænket. Det har naturligvis ikke været formålet med jeres projekt, men der kan muligvis være risiko for misbrug, som er bekymrende, og som man ikke kan se bort fra.
Jeg hører gerne fra jer.
Med venlig hilsen
Lene Bang
|